16

man med Interesse forfølger et Spor, som muligt kunde lede til enAfvexling, der taber dette sig snart i den eensartede, for det heleBjergsystem fælles Grundmasse. Denne bestaaer fornemmelig af ct vul-kansk Conglomerat, indesluttende storre eller mindre, oftest noget af-rundede Stykker af sort, poros Lava i et bruunligt eller smudsigguult,tufagtigt Bindemiddel. Ved dette Bindemiddels lose Sammenhæng erBjergmassen meget tilbbielig til Forvittring, og ved dens Sonderfaldenfremkomme de betydelige Masser af Tuf- og Lavabrudstykker, som bedækkede omgivende grusede Banker, medens Vinden efterhaanden bortforerde lettere, sandagtige Partikler, hvormed hine vare sammenkittede. Dei Breccien indesluttede storre Lavablokke vise ei sjeldent en skalletTextur og en Skorhed, som med Lethed tilsteder deres Spaltning i Ret-ningen lodret paa de concentriske Afsondringsflader, og idet de saahyppigt losne sig fra det svagt sammenholdende Bindemiddel, efterladesi Bjergmassen store Fordybninger, som Atmosphærilierne end merebidrage til at udvide. Ved Lavastykkernes aftagende Størrelse og Mængdegaaer denne vulkanske Breccie gradviis over i en sandsteensagtig Tuf,som i sit Indre gjerne er gjennemvævet med hverandre krydsende Pla-der af et storre Sammenhold end den ovrige Masse. Disse Plader af-tegne sig i skarpt fremstaaende Kamme paa Bjergmassens Overflade, ogda enten med en tilfældig Parallelisme, idet de mellemliggende blodereDele ere udvaskede af Regnen, eller og som et Net af store, i hver-andre overgribende Masker. — Saavel i Lavabreccien som i Tuffen, dogisær i Førstnævnte og hyppigst paa Bjergmassens naturlige Afsondrings-flader, forekomme nogle smaa, meget utydelige Crystaller eller kornet-crystalliniske Sammenhobninger, af smudsiggraa eller guulagtig Farve,hvilke synes at være det Mineral, der af Monticelli er fundet paaVesuv og af ham, efter Hans Majestæt Kongen af Danmark, er kaldetChristianit (Gustav Roses Anorthit) — en magnesiaholdig Kalkfeld-spath, som i smukke og tydelige Crystaller ogsaa findes i S el-FjeldetsTufmasse, ved Hus a fe 11 i Borgar fjords Syssel.

Saaledes er Sammensætningen ikke blot af Grundlaget for de vidt-løftige gruusdækte Banker, som, gjennemfurede af lange og dybe Klof-ter, strække sig i Nordvest forHekla lige hen til Rang-Aaens venstreBredde, hvor de under en steil Skraaning hælde ned i Aaen, men ogsaaaf de hoiere, sidelbbende Bjergdannelser og af den langstrakte Fjeldryg,over hvilken det egentlige Ilekla-Fjeld har optaarnet sig. Men i den