VI. Udbruddets Virkninger og Folger.

PAA VEGETATIONEN; — PAA KREATURENE; — PAA FISKERIET.

Det har ikke godt ladet sig gjore, saa aldeles strengt at afsondre Virk-ningerne af Heklas sidste Udbrud fra den ovenfor meddeelte Beret-ning om dets paahinandenfolgende Phænomcner. Naar da i det Fore-gaaende allerede flere af Udbruddets umiddelbare Virkninger ere komneunder Omtale, saa bliver det nu de mere middelbare Virkninger ogFolger, hvormed vi skulle beskjæftige os, og Indholdet af denne Afde-ling vil saaledes slutte sig til de enkelte Facta, som ovenfor, i Beskri-velsen af Udbruddets daglige Gang, leilighedsviis ere meddeelte.

Forst og fremmest, hvor Talen falder paa de Ulykker, Heklassidste Udbrud har afstedkommet, vender Tanken sig mod Næfrholt,den Gaard, som ved sin Beliggenhed ligefor Lavastrommens Retningsyntes truet med ep brat Undergang. Strax i Udbruddets forste Dagesogte Beboerne af Næfrholt og Selsund, uvisse om Farens Storrelseog Nærhed, hen til sikkrere Steder længere nede i Bygden. Dog, daden forste Skræk var forbi og man fik at see, hvad Vei Lavaen og deslaggeagtige Udkasteiser havde taget, vendte de tilbage igjen med detHaab, at der ei var nogen Fare paafærde for det Forste. Men Rdinetskred stedse videre mod Vest, det naaede Mel-Fjeldet, flod ned meddets nordlige Side og tog saaledes en mere decideret Retning ned imodNæfrholt. Denne Gaard stod altsaa nu i aabenbar Fare. Beboerneflygtede derfor bort d. 22de og 23de September med deres Kreature,deres Ho og det nødvendigste Huusgeraad; de fandt et Tilflugtsted paaSelsund, der nu maatte antages temmelig belrygget. Som vi ovenforhave seet, omflod Lavastrommen Mel-Fjeldet og trængte hastigt fremimod Vest, indtil den d. 19de November fandt et Aflob gjennem Kloftenved Næfrholt og saaledes næsten aldeles skaanede det hbitliggende