18

paa Fjeldryggens Ostside og tilintetgj ordes ved Udbruddet i 1389-90; —beliggende i en af Odelæggelsen skaanet Slette, som mod Syd og Nordindesluttes af udstrakte Lavastromme, stotter den sig umiddelbar op tilRanden af det nordre S el sunds-Roin. 2) Haukadalr, en ussel Gaard,som ved sin hoie Beliggenhed paa Bjol-Fjeldets Fod mod Sydvest ernogenlunde sikkret mod Ødelæggelse. 3) Næfrholt, hvis Tun bedæk-ker den sydvestlige Ende af de for storste Delen nogne Gruusbanker,som kun i en Deel af deres sydlige Afhang have en mager Græsvæxtpaa de saakaldte Markhli&ar og mod Vesten bære et krybende Pile-krat, indtil hvor deres steilere AlFald mod Rång-Aaen næsten blottesfor al Vegetation. Hals, ved Foden af Bj61—Fjeldet, var en lillemaadelig Gaard, som alt i flere Aar har været nedlagt.

Vende vi os nu til nærmere Betragtning af Roinene, da viser sigforst hele det ostlige Terrain opfyldt dermed. I uhyre Masser er La-vaen vældet ned over He kl as Ostside, har udbredt sig over det lavereLand og er i brede Arme nedflydt imellem Selsunds- og Géldinga-Fjeldene, imellem disse og Vatna-Fjeldene og videre imellem disseog de endnu ostligere Hellu-Fjelde. Hele dette Terrain, især dogdets nordlige Parti, er betydeligt hoiere end Dalstroget paa Hekla-Fjeldryggens Vestside, en Forskjel, der, idetmindste nærmest oppe vedVulkanen, vistnok belober et Par hundrede Fod. Dette aabenbarer sigderaf, at de ostlige Lavastromme have overflydt Hekl a-Fjeldryggen,hvor den er lavest, nemlig deels i flere smalle Arme foroven, tæt vedHekl as Fod, deels i nogle bredere Arme lidt længere nede — doguden i nogen synderlig Grad at udbrede sig paa Lavlandet forneden, —deels endelig i flere Arme over og omkring Hekla-Fjeldryggens syd-ligste Ende, hvor en Deel af de overflydte Lavamasser har taget ennordlig Retning, hen over den hidtil sparede Selsunds-Slette og saa-ledes danner det sondre Selsunds-Roin. lovrigt erkjender man, atflere ældre Roin have taget den samme Vei, Sonden om Hekla-Fjeld-ryggen, og have udbredt sig paa Sletten mod Vest, thi Levninger afdem sees endnu deels i indgaaende Bugter imellem det sondre Sel-sunds-Roins Arme, deels i storre Partier Vesten og Sonden for detteRoin, hvis Masse ei har været tilstrækkelig til at dække dem. Paa denneSide af Fjeldryggen, vi her omtale, nemlig den ostlige, findes ogsaaRoinet fra Udbruddet 1766, som tog en sydsydvestlig Retning ned imodGéldinga-Fjeldene, dog uden at naae disse. Formedelst sin nye Op-