36
lærer man, at Heltla i Gjennemsnit har raset 2 å 3 Gange i hvertSeculum. Heraf bliver det da klart, at Hekla, liig Islands bvrigeVulkaner, maa henregnes til den 3die blandt de af Poulett Scropeopstillede Classer af virksomme Vulkaner, dem nemlig, ved hvilke erup-tive Paroxysmer, ofte af stor Voldsomhed, afvexle med meer eller min-dre langvarige Perioder af ydre Uvirksomhed (Phase of prolonged in-termittences) *')•
Beregner man de imellem disse 17 Udbrud liggende Hvileperioder(uden at tage Hensyn til, hvorlænge Udbruddene have holdt ved), saaerholdes efter Aldersfolgen nedenstaaende Række:
53 -48-16 -72-6 41-48 -47-74 44- 24-19 - 22-17- 57 - 73 Aar,som jeg, for bedre Oversigts Skyld, vil ordne efter HvileperiodernesVarighed, hvorved faaes folgende Række:
6-16-17-19-22-24-41-44-47-48-53-57-72- 73-74 Aar.
Heraf seer man umiddelbart, hvor stor en Forskjellighed der harhersket i den vulkanske Virksomheds Hviletider; den korteste har be-lobet sig til 6 Aar, den længste mere end 12 Gange saameget eller74 Aar, men en Mængde mellemliggende Led sammenknytte disse toYderligheder til en jævnt fremadskridende Række. Der viser sig ingenForbindelse mellem Hviletidernes Længde og Udbruddenes Heftighed,hvad man ellers kunde havt Grund til at formode; thi den voldsommeEruption Aar 1300 indtraf efter kun 6 Aars Hvile og i 1294 havdeHekla endda raset stærkt; Eruptionen af 1636, der ogsaa horer til deheftigere, fandt Sted efter 17 Aars Ro, hvorimod det mindre betydeligeOg kortvarige Udbrud i Aaret 1554 fulgte ovenpaa en 44-aarig Rolig-hedstilstand. Hekla s sidste Udbrud vil frembyde et nyt Exempelpaa denne Anomali.
Hekla er gjentagne Gange bleven besteget af forskjellige Naturfor-skere, og en kort Udsigt over deres Iagttagelser vil ikke være udenVigtighed for mine senere Udviklinger. Forelobigt turde det ikke væreoverflodigt at bemærke, at Bestigeisen altid er skeet op ad Fjeldetssydvestlige Skraaning, da man drager op til dets Fod fra en af de nær-meste Gaarde, Næfrholt eller S el s und, hvis Eiere gjennem næstenhundrede Aar have tjent de Reisende som Folgemænd.
Det forst bekjendte Besog paa Vulkanens Top fandt Sted 16 Aar
*) Considerations on Volcanos etc., by Poulett Serope. London, 1825.