52

fordi denne pleier at bebudes ved Bulder imellem de ostlige Fjelde,skjondt aldrig med saadan Larm som denne Gang. Men Dronenesregelmæssige Paahinandenfolge — omtrent som de hores i denne Bygdved Vintertid, naar Havets stærke Brændinger bryde sig paa Kysten —bragte snart Nogles bange Anelse til Vished: at det var fra Relda,disse Dron udgik, og at altsaa et nyt Udbrud af denne Vulkan truedeOmegnen med Fordærvelse. Medens Formiddagen forlob, for de oven-nævnte vestlige og sydlige Bygders Beboere under ængstelig Henskuenmod den Himmelegn, hvor Hekla med omgivende Fjelde vare indhyl-lede i Morke, udbredte mere umiskj endelige Virkninger af det paabe-gyndte Vulkan-Udbrud allerede Skræk og Ødelæggelse over andre Egneaf Landet. I Kystbygden, som ligger omtrent i Ostsydost for Hekla,saae man omtrent Kl. 10 en dunkel Sky hæve sig over Fjeldene imel-lem Vest og Nordvest, og tillige hortes en usædvanlig Bragen ogDundrenfra sammeKant. Kunde man her endnu være i Tvivl om hvad der varpaafærde, saa maatte denne forjages, da Skyen, som efterhaanden havdeudbredt sig over hele'Himlen, omtrent Kl. H begyndte at udsende entæt Regn af graaliggule Scorier i Gjennemsnit af et Rævehagls Stbr-relse. Til samme Tid udbredte sig et tiltagende Morke i de Egne, overhvilke Skyen udladede sit Indhold; ved Middagstid var det som denmorkeste Vinternat, saa at man neppe kunde see en Haand for sig ogderfor maatte tænde Lys paa Gaardene, og med Nod kunde Folk, somoverraskedes af Gruusfaldet ude paa Marken, finde hjem til deres Boli-ger. Efter en Times Forlob begyndte det igjen at dæmre, som naarMorgenen gryer efter Nattens Morke, men forst henimod Kl. 3 var detigjen blevet lyst som for. Det storre graalige Gruus vedblev at ned-regne i en Times Tid, saa at det paa tor Jord kom til at ligge \ Tommetykt; derefter nedfaldt et vulkansk Sand, sort af Farve med en svagstaalgraa Giands, og ikke saa let som det tidligere Gruus, der kunde flyde paaVand. Denne Sandregn vedholdt, skjondt aftagende i Styrke og efter-haanden overgaaende i en finere sort Aske, hele d. 2den Septhr., Nat-ten til d. 3die og denne Dags Formiddag, saa at Jorden om Middagend. 3die Septbr. paa nogle Steder var bedækket af et 1—lJ Tomme tyktLag af Gruus, Sand og Aske. Det var især paa de overste Gaarde iSkaptårtunga og paa „Siden“, — her navnlig paa Kirkjubær og8—10 af de nærmeste Bondergaarde, — hvor Nedfaldet var saa bety-deligt, hvorimod det alt var meget ringere Osten for Geirlands-Aaen,