55

stand af omtrent 6 Mile, hvorimod de, hvad enten man mod Nord nær-mer sig- Vulkanens geographiske Brede eller mod Ost dens geographiskeLængde, drage sig ind imod den indtil en Nærhed af 2 å 3 Éile. Deter saaledes slet ikke bemærket paa Stori-Nupr, ikke fuldt 3 MileVNV. for Hekla, og Alt hvad der ligger Osten for Heklas Meridian— forsaavidt Talen er om Bygden — er slet ikke blevet paavirket afRystelsen. Men om ogsaa Jordskjælvet er ophort at fornemmes medSikkerhed ved den nys angivne halvelliptiske Grændselinie, saa straktesig dog de Zittringer, som under Udbruddets Paroxysmer, og navnligden forste Dag, ledsagede de stærkere Dr on, ud over et meget storreTerrain, længst dog i sydvestlig og vestsydvestlig Retning over imodde Fjelde, som begrændse Olfus-Dalen mod Vest. Tvivlsomt bliverdet endnu, om ikke disse Zittringer, for hvilke man aldrig var i Standtil at angive nogen Varighed eller nogen bestemt Retning, ligesaa megetbor tilskrives Luftens Bevægelse, som Jordens. De senere indtrufne,tydeligere markerede Jordskjælv skulle paa sit Sted blive Gjenstand fornærmere Omtale.

Idet jeg atter optager Traaden i min Beretning om UdbrudsdagensBegivenheder, maa jeg for det Folgendes Skyld lægge Vægt paa denOmstændighed, at Drdnene sagtnedes meget, efterat et Par skrækkeligeBrag havde ladet sig hore omtrent i Middagsstunden; men da de i Ef-termiddagstimerne kom igjen med fornyet Styrke, saa at de lod somom den ene Kanon affyredes efter den anden med nogenlunde regel-mæssige Ophold, og da Luften omkring Hekla ved det Lav Kl. 3 kla-rede noget op, da kunde man ikke længer være i Uvished om hvad dervar hændet, thi nu fik man at see, hvorlunde en mork Askestotte ud-slyngedes fra Bjergets Top, af og til gjennemfaret af pludselige Lys-glimt, og foroven, — hvor den ligesom sammensmeltede med det lysereSkylag, paa hvis Grændser Delenes hastige opstigende Bevægelse isærblev synlig, — hældende sig mod Osten ud over de derværende Ubyg-der. Men ved Tusmorkets Indtrædelse henimod Kl. 7«j, da endnu eetDron, voldsommere end alle de foregaaende, satte baade Mennesker ogKreature i Skræk*), kom Gjenskinnet af Fjeldets glodende Indre tilsyne

*) Endog Hundene, disse selskabelige Dyr, hvis hele Tilværelse er knyttet til Menne-skeslægten, og som i Forbigaacnde sagt udgjore en ei ubetydelig, men heller ikke alde-les unyttig Deel af de islandske Gaardes Bess^ning, — sdgte ikke naturlig Beskyttelsehos deres Huusbonder, men flygtede hylende fra Land-Svciten Sonder paa til Distric-tet Hol terne, hvorfra de forst en Uges Tid senere vendte tilbage til deres Hjem.