06

den vestlige Deel af Myrdalen, her dog senest. I disse Dage varAskestotten undertiden særdeles betydelig, saa at de sydlige sneehvideJokler, Tindfjelds- og .Ofj elds - Joklen, for en kort, Tid blevealdeles sorte af Askefaldet. Ror nogenlunde at bestemme, i hvad MængdeAsken nedfaldt, udsattes ved RauhnefsstaSir en Bakke med Bundenopad, og fra Middag til Kl. 3 blev denne da bedækket med Aske ligeop til Kanten af den omgivende Rand, som var 2 Tommer hoi.

I denne Tid var Luften i Heklas Omgivelse befængt med en fælStank (især d. 16de Septbr. under en stærk Nordostvind med skyetLuft og noget Solskin), hvilken vel var bleven bemærket for, men dogaldrig i den Grad. Det var ikke som Lugten af brændende Svovl, eiheller som den saakaldte „Jokel-Stank“, men snarere som af Tang, deri Mængde ligger og raadner ved Stranden i indesluttede Vige *). •

Efterat Dronene vare horte meget stærkt den 17 de og 18 de Sep-tember (under en Storm af Norden med temmelig klart Veir og Frost)og det næsten uafbrudt i 36 Timer som de heftigste Tordenskrald,medens det store Krater paa Bjergets Top syntes at udspye vældigeFlammetunger, — fulgte nogen Standsning i Udbruddets Heftighed i depaafolgende Dage; men imidlertid skred Lavastroinmen rask frem, saaat den d. 20de Septbr. havde naaet til begge Sider af Mel-Fjeldet.Dette er en liden Tufbanke', hoiest i sin vestlige Ende og omtrent medsamme Strygningsretning som de omliggende Fjeldrygge. Dets sydligeSkraaning var tildeels græsbegroet og deri et lavt Krat. En megetdyb Dal adskilte dets nordlige Skraaning fra de ligeoverfor liggende,jævnt opgaaende Markhlifiar; ældre Roin stodte op til dets sydligeFod. Paa Grund af Terrainets langt betydeligere Sænkning paa Nord-siden fik nu Lavastrommen Aflob ad denne Vei, saa at den d. 21deSeptbr. avancerede meer end 100Favne imellem Mel-Fjeldet ogMark-hlibar og snart naaede Fjeldets vestlige Ende. Men de næstfølgendeDage, d. 22 tle og 23de Septbr. ophorte Strommens Fremskridning idenne Retning, idet den da hældede sig mere mod Nord og udfyldtede store Fordybninger, som langt Osten for Mel-Fjeldet udbredte sigvedFoden af de derværende, medMarkhlihar sammenhængende Gruus-

*) Den stygge Lugt, som er særegen for flere Jokel-EIve, navnlig for den farlige Jfi—Icel-Aa paa Solheima-Sand, hidrorer fra Svovlbrint. Naar man da har kunnet skjelnehiin eiendommelige Stank baade fra Svovlsyrling og fra Svovlbrint, saa bliver det rime-ligt, at den idetmindste for en Deel har hidrort fra Chlor, der netop udvikler sig af for-r&adnende Havvæxter og derfor forekommer i Soluften.