Buch 
Hekla og dens sidste udbrud den 2den September 1845 : en Monographi / af J.C. Schythe
Entstehung
Seite
72
JPEG-Download
 

72

ud, men undertiden saaes Intet formedelst Taage, og nogle Gange, naarVeiret var sigtbart, steg kun en hvid Damp, uden Ild eller Aske, opfra Vulkanens Top. Da man i de to forste Dage af Marts ikke engangsaae denne Damp, fattede man Haab om, at Udbruddet nu kunde værestandset, men d. 3die Marts brod det los igjen med Ild og Aske ogstærke Brag i Fjeldet. Af det nordligste Krater syntes nu for forste Gang,dog kun af og til, at udstromme mægtige Flammer, thi tilforn havdedet kun spyet Aske og Lavaslagger. Da Vinden om Aftenen vendte sig,fortes Asken ud over Bygden og nedfaldt overLandet med en fiin,saltagtig Regn, hvilken tilforn ogsaa var bleven bemærket, især iRepperne K .

Næste Dag, d. 4 de Marts, var Askestotten mindre, men voxedestærkt hen ad Eftermiddagen og især om Aftenen.

Efterat Regnveir og Taage havde hindret Udsigten til Fjeldet d. 5te,saaes igjen d. 6*e en stor Askestotte, og over det sydligere Krater svæ-vede en ildrod Sky, som Vidne om, at Ilden endnu glodede i dets Indre,om end ei saa hoit, at den kunde sees over dets Rand.

D. 7<le Marts var Askestotten atter mindre, men Dagen efter igjensaa stor og ni ork, at den skjulte Ilden og laa Vester over imodRep-perne, saa langt sees kunde. Iler faldt da megen Aske overalt, hvorVinden bar hen.

Efterat Snee- og Regnveir, med Storm af Sydost, havde fordulgtVulkanen i flere Dage, var der d. 13 de 15 de Marts kun den alminde-lige hvide Damp at see, men d. 16 de forogedes denne og blandedes tilligemed nogen Aske, og om Aftenen udspyedes uhyre Flammer, alternerendeligesom Havets Brændinger paa Kysten, medens den klart glodendcLava strommede mod Nord ned ad Fjeldsiden, saa vidt man kunde see.

Dette vedblev, skjondt endeel svagere, de tre folgende Dage, ogd. 17 <le Marts hortes igjen stærke Dron fra Fjeldet; men derefter af-tog Virksomheden, under stadige nordlige Vinde, tildeels med mindresigtbart Veir, indtil d. 25de Marts, da Hekla atter blev meget urolig,under en Storm af Nord med Solskin og svag Frost. Den hele Dagudkastedes af og til betydelige Askemasser, med tykke Dampe og stærkDundren, især henimod Solnedgang, men dette ophorte i Skumringen,saa at kun en ringe hvid Damp blev tilbage, og selv af Lavastrom-men var kun en lille Ildplet synlig i dens nordlige Deel. Men straxefter begyndte Krateret igjen at udspye en uhyre Ild med den storsteHeftighed, dog med periodiske Mellemrum; Flammerne, o; de af Gjen-