106

gelse til Ende. I Dagens Lob var den sydlige Himmel bleven meer ogmeer ovcrtrukken; Vinden drev Skylaget rask foran sig, og om Efter-middagen naaede det Hekla og udtomte sig i et stærkt Sneefog meden bidende Kulde. Nede i Bygden aflostes Sneefaldet af Regn, og Da-gen endte, som næsten alle de ovrige, med stærke Regnskyl og stor-mende Vindkast, der vedbleve den hele paafolgende Nat.

For jeg gaaer over til at bringe disse Iagttagelser i Harmoni med,livad der tidligere er meddeelt om Udbrudsphænomenernes Gang, væredet mig tilladt at affærdige et Par Bemærkninger, som, om de end ereaf mindre væsentlig Betydning, dog kunne tjene til at fuldstændiggjoreBilledet af Vulkanen efter dens sidste Udbrud.

I det Foregaaende har der kun været Tale om Kraternes relativeStørrelser, og var Resultatet, efter mit Skjonnende, dette: at de fire,tæt paa hverandre fdigende Kratere tiltage i Storrelse opefter, saaledesat det ovcrste, paa Heklas hoieste Top, er det, der har den storsteVidde og Dybde, hvorimod det afsondret liggende femte Krater i Stdr-rclse vel omtrent kan rnaale sig med det tredie i Rækken. Saa onske-ligt det end inaatte være, at Læserne kunde gjore sig et bestemt Be-greb om Kraternes absolute Slorrelser, saa ligger det dog i Sagens Na-tur, at en saadan Forestilling kun kan blive tilnærmende.- Saasnartnemlig den vulkanske Virksomhed, der i en kortere eller længere Pe-riode har aabenbaret sig ved Udkastning af Scorier, Sand og Aske, erophort, vil Productet af hiin Virksomhed o: den af disse Udkasteiserophobede kegleformige Top, som indeslutter Krateret, blive andre Virk-ninger underkastet, der gradviis ville tilintetgjore Vulkan-Udbruddetsefterladte Spor. Tyngdekraften i Forbindelse med Regn og Blæst erede Agentier, hvis forstyrrende Virkninger indtræde strax efter Udbrud-dets Ophor, i Førstningen betydelige og derfor let erkjendelige, seneregradviis aftagende og derfor neppe til at mærke uden igjennem et langtTidsrums sammenlignende Iagttagelser. Betragter man et Krater kortefterat det har standset sin Virksomhed, saa vil man finde dets Hæld-ning meer eller mindre steil, i Regelen neppe afvigende 15° fra denLodrette, og den ydre Skraaning af den omgivende Kegle, som er dan-net af de nærmest ved Udbrudsaabningen nedfaldende, meer eller mindresmaadeelte Scorier, vil befindes at være henved 45°, den storste Vinkel,hvorunder de nedfaldne Masser i det forste Oieblik kunne leire sig-Men paa Grund af disse Massers Idse Sammenhæng vil denne Tingenes