130
tæt oppe ved dennes forsltjelligc Kilder, under Randen af det nordreSelsunds-Roin, træffer man et Par Alen under Overfladen et 4-6Tommer tykt Lag af temmelig eenskornede Pimpsteensmuler, og etlignende, men henved J Alen mægtigt Lag.ligger i en Dybde af 6-8Alen under Gronsværet, adskilt fra liiint ved mellemliggende sorte Gruus-og Askelag, som de ovenbeskrevne. Dette mægtigere Pimpsteenlagbestaaer vel ogsaa for det Meste af smaat Gruus, men indeholder dogogsaa mange storre Stykker, især i sit nedre Parti, og gaaer oventilover i et 1-2 Tommer tykt Lag af en fiin, perlegraa Aske, som formedelstFugtigheden viser sig leeragtig; — forneden findes mange Levninger af Bir-kestammer paa c. 3 Tommers Diameter indleirede deri. Men længere udepaa Sletten fremtræde disse Lag i endnu storre Mægtighed. Vinden harher for en Deel afskrællet det overliggende Jordsmon til en Dybde af2-3 Alen, saa at de hvide Pimpsteenlag vise sig i Dagen og i Fra-stand give Grunden Udseende af Kridt eller Kalk. Ved Elvlobenes Ud-skæringer er Terrainet gjennemfuret af dybe Klofter, i hvis mod Vand-ldbet nedhældende Sider det ofte bliver umuligt at erkjende de forskjel-lige Lag, fordi det nedskredne Pimpsteengruus bedækker den heleSkraaning. Imidlertid lade sig dog skjelne fblgende Afvexlinger: forstet Lag af bruunligguult Pimpsteengruus i 1-1J, Alens Mægtighed; inde-sluttende utydelige smalle Lag af fiin lys Aske. Grusets morkere Farvehidrorer fra Jern*}, som i oplost Tilstand er nedfiltreret deri fra deoverliggende Masser af morke Scorier og Aske, forsaavidt disse augiti-ske Stoffer ikke, som ovenfor bemærket, ere bortforte af Vinden; Pimp-steengruset er nemlig i Lagets nederste Deel af reen perlegraa Farve,og det bestaaer gjennemsnitsviis af Stykker paa 1 Kubiktommes Stor-relse. Derefter folge to Lag af fiin sort Aske, hvert paa 4-6 TommersTykkelse og adskilte ved et andet, 6-8 T. mægtigt Lag af lysgraatPimpsteengruus. Det underste af disse sorte Askelag sees at haveforstyrret en ringe Vegetation, thi et £-1 T. tykt Lag af vegetabilske,sandblandede Partikler skiller det fra det tredie og mægtigste Pimp-
*) Hvor rige paa Jern de augitiske Sand- og Askemasser ere, sees af den hruunguleJernokker, som i tynde Lag forekommer i det Indre af Se] s u n d s - Sletten et Par Alenunder Gronsværet. Denne Okker har ofte samlet sig omkring Planternes Rødder ellerStængler, og findesnu, efter disses Hensmuldren, som Ror, hvis indre Huulhed noiesvarer til Formen af de forraadnede Plantedele. Den forbinder ogsaa saavel de sorteaugitiske, som de perlefarvede Pimpsteen-Scorier til et Conglomerat af temmelig fast
Sammenhold.