133

Slutning, man cr berettiget til at uddrage af disse Data, er den, at,medens Ilekla i den forhistoriske Tid ved gjentagne Eruptioner harudsendt Stromme af augitisk, basaltisk Lava og udslynget Masser af demed denne overeensstemmende sorte Scorier, Sand og Aske, har enanden ubelijendt, men rimeligviis ei meget fjerntliggende Vulkan, blan-det sine betydelige Udkasteiser af trachitiske, lysfarvede Scorier (Pimp-steen) og tilhorende lys Aslve med Heklas, saa at begge, i deresVæsen som i deres Ydre grundforskjellige vulkanske Producter nu fore-findes afvexlende med hinanden i Jordskorpens ældre Lag.

Rigtigheden af denne Slutning vilde i hoi Grad bestyrkes, dersomman var i Stand til at paavise et nærliggende, men af Hekla aldelesuafhængigt Roin, som i sin mineralogiske Structur væsentligt afveg frade Lavamasser, denne Vulkan i ældre og nyere Tid har udgydt oversine Omgivelser, og hvis trachitiske Reskaffenhed tillod at sammenknyttedet med det Pimpsteengruus og den lyse Aske, der forekommer ned-leiret paa de nysangivne Steder. Et saadant Roin er heldigviis til idet, i Regyndelsen af dette Skrift forbigaaende nævnte, af Islændernesaakaldte Hrafntinnu-Roin, som ligger circa 2 Mile i OSO. forHekla ved den sydvestlige Ende af Torfa-Jbklen, — et Roin, derhidtil er blevet saagodtsom aldeles upaaagtet af de mange Reisende,der have undersogt Islands geologiske Forhold*), men som baadefor sin egen Skyld og med Hensyn til det interessante Sporgsmaal, derher beskjæftiger os, fortjener den hoieste Opmærksomhed.

Dette Roins Beliggenhed i en fjern Ubygd, kun tilgængelig ad enlang og besværlig Fjeldvei, lagde hidtil ei ubetydelige Vanskelighederiveien for dets nærmere Undersøgelse; men disse Vanskeligheder erebievne endnu storre efter Heklas sidste Eruption, hvis mægtige Ud-kastelsør baade have tilhyllet Roinet og alle dets Omgivelser og tillige,ved Græsvæxtens Forstyrrelse, i Fremtiden gjort det umuligt at tove medHeste i dets Nærhed, ja neppe Iiave efterladt en Plet, hvorpaa man er i

*3 Mackenzie er den eneste Skribent, hos hvem jeg har landet dette mærkeligeRoin omtalt. Han aflagde et flygtigt Besog derved i Aaret 1810 og tog da Norden om-kring Hekla, en særdeles lang og trættende Fjeldvei. Paa det al ham udkastede Kortover Sydvestparten af Island er Hoinets Plads feilagtigt aflagt f ONO. ior Hekla, menFcilen er forliget, naar det i Hoffmanns Goseluehtc der vulkanischcn Erscheiuuugcu(Tag. 570) hedder, „at Mackenzie faa Mile nordvestligt 1°*' hekla opdagede en over-wdenllig stor Ohsidianslrom.“