138
den derværende Obsidian. Deres fuldkomne Lig-hed med de Pimpstene,jeg havde fundet nedleiret i det Indre af S el sunds-Sletten, overtydedeinig om, at de alle maatte have samme Oprindelse, o: at de som Sco-rier maatte være udkastede af en trachilisk Vulkan, og saavel deresMængde som deres Storrelse af J Kubikfod eller mere var et yderligereBeviis for, at man her var deres Oprindelse et godt Skridt nærmere endhist ved Foden af Heklp.
Jeg fulgte dette Spor op ad et Elvlob, og hvad der her frembudsig for Iagttagelsen, tjente kun til at gjore hiint Beviis fuldkommenovertydende.
Det stærkt rindende Jokelvand beskyllede Foden af en hoi Skrænt,hvis overste Deel hang tagformig ud over Elven, undergravet ved denedre Deles gradvise Bortforelse. Den hele Skrænt var afsondfet i ho-rizontale Lag, af hvilke det laveste Parti var morkt af Farve og dervedskarpt adskilt fra det ovre, mægtigere Parti, der bestod af lutter lyseLag. Forneden bestod nemlig Skrænten af sorte eller morkebrune Aske-sorter, blandede med smaa, meget porose Scorier af det almindeligeSlags, men indeholdt tillige i betydelig Mængde et afrundet Gruus aflysfarvede Tufarter, saaledes som de forekomme i den nærmeste Oinegn.Skjdndt denne nedre Deel havde et kjendclig stribet Udseende, var detdog ikke let at skjelne Grændserne imellem de forskjellige Lag; mendog var det biensynligt, at Stratificationen frembragtes deels ved Af-vexling af Aske og Scorier, deels ved det forskjellige Mængdeforhold afdet dermed blandede lyse Tufgruus. Man tor da forestille sig disse Lagfremkomne ved gjentagne Nedfald af Aske og tilsvarende Scorier, ud-slyngede fra en fjernere Vulkan over et Terrain, som gjennemfuredesaf Vandlob, der forte Egnens almindelige Rullestene. I dbt ovre, lyseParti af Skrænten lode Lagene sig derimod skjelne med langt storreBestemthed. Umiddelbart ovenpaa det nedre Parties overste, neppe etPar Tommer tykke, kulsorte Askelag fulgte et | Alen mægtigt Lag afstort, perlegraat Pimpsteengruus, derovenpaa et 4—6 T. tykt Lag affiin guulagtig Aske, saa atter Pimpsteen i et Lag af næsten 1 AlensMægtighed og et Par Tommer lysguul Aske og saaledes fremdeles:store Pimpsteen-Scorier i tykke Lag og fiin Aske i tynde Lag, afvex-lende med hinanden idetmindste 6 Gange — maaskee oftere, da Lageneoverst oppe ei kunde kjendes saa tydeligt, deels paa Grund af Ilbiden,deels fordi den overliggende sorte Hekla-Aske var af atmosphærisk