næsten fuldkomne Udeblivelse af den almindelige Faarepest, der ellerssaag'odtsom hvert Aar bortrykker et storre eller ringere Antal Kreature.Medens den næsten ganske er udebleven i de mod Syd og Yest forHekla liggende Sysler (Rångårvalla-, Arnes-, Gullbringu-og Kj 6 sar-Sysler), har den paa de fleste Steder i Skaptafjelds-Syssel og navnlig der, hvor de forste Udkasteiser fra Hekla nedfaldt,ikke yttret sig paa nogen odelæggende Maade, som saa ofte tilforn, ogpaa den modsatte Kant af Landet, i Borgarfjords-Syssel, har denvel vedblevet at vise sig, men dog mindre farligt end i de fore-gaaende Aar.

Endnu een af Udbruddets Virkninger, som staaer directe i Forbin-delse med Vegetationens Ødelæggelse af den vulkanske Aske, fortjenerogsaa at nævnes, uagtet d«n ikke har grebet saa forstyrrende ind i deoeconomiske Forhold, som de foregaaende. — Strax ved VulkanensAabning i Efteraaret 1845 flygtede alt Fuglevildt, og navnlig Ryperne— som især give Beboerne af Reykjaviks Omegn nogen Fortjeneste,da de i denne Landets Hovedstad finde ret god Afsætning deels til For-brug paa Stedet, deels til Forsendelse til Kj obenhavn, — bort fraSonderlandef, hvorfra Vulkanens fortsatte Virksomhed ogsaa gjennemhele Vinteren holdt dem fjernede. Endnu i den paafolgende Sommervar der i de Partier af Landet, som jeg havde Ledighed til at gjen-nemstreife, en paafaldende Mangel paa alt Slags spiseligt Fuglevildt.

Endelig er Heklas sidste Udbrud heller ikke gaaet af, uden atyttre sin skadelige Indflydelse paa Fiskeriet i den nærmest tilgrændsendeDeel af Havet. Fisketiden falder paa Sonderlandet i to Perioder: densaakaldte Yinter-Værtid, fra d. 3 cl >e Februar til d. 12te Mai, og Vaar-Værtidcn, fra sidstnævnte Dag til St. Hans-Dag. — Vinterfiskeriet lyk-kedes i det Hele særdeles vel ved Sonderlandets Kyster og navnlig iFaxa-Bugten, saa at Beboerne hostede meer end almindelig Fordeelaf dette deres Hovederhverv. Kun udenfor Floen (imellem 5 i 6 r s - Aaog Olfus-Aa) og vestligt hen til J>or laks-Havn havde det et daar-%t Udfald, hvorimod allerede bedre ved Grindavik længere mod Vest°g videre Nord efter mod Skaga-Næs, ligesom og bedre mod Ostunder„Landoerne* (imellem Markar-Flodens Arme) og under Ofjelds-Joklen. Der kan vel neppe være nogen Tvivl om, at man ogsaa herhar en Virkning af den vulkanske Aske, som de paa hiin Kyststræk-uing udmundende Vandlob i saa betydelig en Mængde have udskyllet i