3

et saa nyt Gebeet, tildeels vel ogsaa dreven af en letforklarligNysgj enighed, har anstillet over Solprotuberanserne og deres Spek-tralliniers mangehaande Forhold, over Planeternes og Fisstjernernesmangeartede Spektra, og over den uudtømmelige Mængde over-hovedet af nye og interessante astronomiske Phænomener, som denprismatiske Analyse hidindtil har bragt for Dagen. Derimod ønskerjeg at knytte Indholdet af nærværende Universitetsprogram nær tildet Ærnne og til Indholdet af de Arbeider, der hovedsagelig, ogkun med korte og ufrivillige Afbrydelser, have sysselsat mig siden1855, ved at indskrænke Undersøgelsen dennegang til de nebuloscStjerner alene. Idet jeg saaledes i en samlet Oversigt, og de-tailleret for hver enkelt Nebulosa’s Vedkommende, fremstiller deResultater, som ifølge Andres og mine egne spektroskopiske Iagt-tagelser for Tiden enten kunne gjælde for utvivlsomme og urokke-lige, eller af visse Aarsager endnu henstaae uafgjorte og trængetil nøiere Efterforskning, opnaaer jeg ikke blot at klare dissevanskelige Forhold for mig selv, men jeg nærer tillige den Over-bevisning, at Foretagendet vil blive gavnligt ogsaa i andre Hen-seender. I Almindelighed er nemlig det spektralanalytiske Materialetrods Studiets Nyhed, deels ifølge Nutidens literaire Forhold over-hovedet, deels ogsaa og fornemmelig som Følge af de observeredeKjendsgjerningers overvældende Masse og af den utidige, tidt lige-frem skadelige Indblanden af Resultaternes chemiske eller physiskeInterpretation, for Oieblikket allerede saagodt som uoverkommeligt.Og Følgerne heraf røbe sig virkelig allerede i den Grad, at manf. Ex. ved Studiet af Italienernes og Nordamerikanernes nyesteArbeider over de sekundaire Solprotuberanslinier, neppe mere kanrede sig ud af en total Forvirring 1 )- Ogsaa paa Nebulosernesendnu mere specielle Omraade er det Ukjendtskab paafaldende,

') Jeg kan vel ikke paa dette Sted forfølge Sagen videre, men skal doghenvise til Capt. J. Herse li el’s velbegrundede Yttriugcr om denbestaaende og stedse tiltagende Confusion i Spektralliniernes Nomcn-clatnr (Nature 1872, Apr. 25, Vol. 5, pag. 487). Ondet indskrænkersig dog ingenlunde til Betegnelserne og Betegnelsesmaaden alene.