heden, hvis der er nogen, kan endog hæves paa mere end eenMaade. Først har nemlig Huggins allerede paaviist, at F-Liniener den sidste der forsvinder, naar den af glødende Brint dannedeLyskilde fjernes længere og længere fra Spektroskopets Spalte.Dernæst have E. Frankland og Lockyer fundet, at Brintensindviklede Spektrum (naar man tager Hensyn til de talrige sekun-daire Striber) under visse Tryk- og Temperaturforhold helt reducerestil den grønne Linie alene, som er identisk med Fraunhofers F 1 ).Saaledes er da ogsaa Brintens Nærværelse i Gastaagerne beviistmed til Vished grændsende Sandsynlighed. Dette Stof gjenfindesoveralt blandt Himmellegemernes Bestanddele; alene Kometerneindeholde ikke directe paaviseligt Spor deraf. For de sidstesVedkommende er man i den allernyeste Tid igjen kommen bortfra den tidligere Mening, ifølge hvilken Kometspektret, som ervæsentlig identisk i alle hidtil undersøgte Tilfælde, skulde udvisenogen Analogi med glødende Kulbrintearters Spektra.

10. De i forrige Afsnit omtalte Forhold anskueliggjøres inedenstaaende Tavle, som tilnærmelsesviis indeholder Alt, hvadder i de forskjellige Retninger vides om den smalle, grøn-blaaeZone af Normalspektret, i hvilken de planetariske Nebulosers heleLys tilsyneladende concentreres. Til Ångstrøm’s og Kirchhoff’s

undertiden fremtræde H/j og H. stærkest, og hos a Aquilæ samt aLyrae sees endog tre Brintlinier tydeligt. Men hyppigst forekommerdog i Stjernespektrene F alene, hvorpaa man kan eftersee mangeExempler hos Secchi i Catalogo delle Stelle di eui si é determinatolo Spettro etc. Parigi 1867. Endelig har man hos (3 Lyrae paaviistH/j og Hj. som intensive Emissionslinier (Dr. Vogel 1. c. pag. 641 ogBothkamper Beobachtnngen, 1872 Heft 1 p. 33).

') Huggins i Philos. Transaet. 1864 pag. 438; ligeledes i „FurtherObservations on the Spectra etc.“ Philos. Transaet. 1865. Franklandog Lockyer i Proceed. Roy. Soc. vol. XVII pag. 454: „the verycomplicated Spectrum of hydrogen is reduced in our instrument toone line in the green" 1869 Juni 10.