45

lavrigt falger det af sig selv, at jeg ikke har været istandtil at forfalge alle de fine og tildeels overmaade lyssvage Kanalerog Forbindelsesveie, hvormed Rosse’s Diagram er udstyret paaSydsiden i det vide Rum imellem Jota og Theta.

Imod øst er Rummet imellem Proboscis major og minor,den saakaldte „Regio Messieriana", ganske vist udfyldt med Taage,hvis vifteformige Udstraalinger brede sig udefter og tabe sig efter-haanden. Om denne Region nøies jeg med at antegne, at Enkelt-hederne synes at træde for stærkt frem hos Lord Ro s se. KomAlt her saa tydeligt tilsyne paa Himlen, og med den Klarhed,som Fremstillingen giver det, vilde denne særegne Dannelse visthave tiltrukket sig Herschel’s Opmærksomhed i høiere Grad.Men i Virkeligheden er dette Parti næsten ligesaa vanskeligt somForgreningerne sydpaa; Lysstyrken i blot 5 Minuters Afstand fraViftens Centrum er allerede ligesaa ringe.

Paa Nordvestsiden i omtrent 16 Minuters Afstand fra S-sætter jeg Midten af den tydeligt fremtrædende Halvø, som jegliar kaldt „Peninsula Cysati“. Jeg har i 1867 givet de tilIdentifikationen fornødne Data; men i Rosse’s Diagram formaaerjeg heromkring aldeles ikke at finde Rede. Heller ikke giverBond’s mesterlige Afbildning her nogensomhelst Oplysning. PaaBirr-Castle har man, lader det til, ikke skjænket Nordgrændsenssvage Udløbere den udholdende Opmærksomhed, hvormed Net-værket opefter især er blevet undersøgt; men paa Harvard-Collegehar man længe studeret netop de nordlige Forgreninger og For-bindelser. Umuligt er det ikke, at dette langagtige, fremstaaendeParti ikke stedse viser sig saa klart og afgrændset, som jeg medfuldkommen Vished saae det imellem 1865 og 1867.

Til Sammenhængen imellem Thetanebulosen og den andenstore Taagemasse omkring c, og c 2 Orionis har G. Bond førsthavt sikkert Kjendskab. Allerede i Foraaret 1864 1 ) kjendte han

D Annals of the Astron. Observatory of Harvard College, Cambridge1867, pag. 161 og fl. a. St.