58

[G. C. 4234; 2 5. AK. 16 h 39“ 3« D + 24° 3'.JEn af de smukkeste planetariske Taager; Lyset blaat; ingenBevægelse siden Lalande. Ifølge Hgg. og Yg. Linierne (1) og (2)næsten lige klare, (3) betydelig svagere. I Marts 1872 fandt jegdog bestemt (1) > (2) og Forskjellen meget iøinefaldende; jegsætter (1) = 100, (2) = 64, (3) = 23. Tillige med Gasspektretviser sig yderst svagt Spor af et continuerligt. Derimod bar detikke været mig muligt, at finde de lysere Steder i Spektret udover (3), som Yg. omtaler. Min Spektralkikkerts Forstørrelse varmaaskee for stærk. —■ Saaledes endnu, uden kj endelig Forandring,d. 9. August 1872; Intensitetsforkoldet nærmest som 100:70:25.— Den lille, cirkelrunde Skive er, som bekjendt, omgiven af entaaget Rand; det er vel paa Grund af denne Omstændighed, atDiametren angives saa yderst forskjelligt. Jeg fandt af mange ogmeget præcise Maalinger med den store Refraktor 9",2; Dawes15",5 medens h. sætter diam. = 8" *).

[G. C. 4284; h. 3675. AR. 17* 10“ 28* D — 51° 36'.]Lille, temmelig lys, planetarisk Skive. Skjøndt h 2 efter treNætters Observationer endnu var noget uvis med Hensyn til LysetsNatur, kan der ikke være Tvivl om den alligevel. Spektret var„lokalt 11 , hvilket i nærværende Tilfælde maa være tilstrækkeligt.Om Liniernes Antal og Intensitetsforhold vides naturligviis aldelesintet * 2 ). Med et bedre Apparat turde Analysen dog ikke væreforbunden med Vanskelighed.

[G. C. 4361; Mess. 8. AR. 17* 55“ 54* D — 24° 216]Uhyre udstrakt, meget uregelmæssig Taage med Lysknuderog Sleifer. I dens klarere Deel fandt h 2 først Nitrogenlinien,

') Hgg. P. T. 1866 p. 384; Pr. XV. p. 18; Vg. A. N. Nr. 1864;Bothkamper Beobachtungen, 1872, I. p. 57. Andres og mine gamleMaalinger i P. T. 1866 p. 389. — Lm. p. 29 ansaae denne Taage foren meget sammentrængt Stjernehob, hvilket den visselig ikke er.

2 ) h 2 Pr. XVI. p. 453; Afbildning i C. G. H. pi. VI. Nr. 6.