61

Ringen er indeni, som bekjendt, udfyldt med svagere Taage.Hgg. har maaskee Ret, naar han tillægger Taagen en meget ringespeeifisk Lysstyrke (Lysfylde); men at Ringen, som han mener,blot formedelst sin Størrelse skulde komme saa godt tilsyne iKikkerterne, er ikke let at forstaae. Rimeligere er det vel, at detdiscontinuerlige Spektrum kun hidrører fra en ringe Portion afNebulosens Lys, medens alt det øvrige Lys medgaaer til Dannelsenaf et continuerligt Spektrum, som paa Grund af dets store Ud-bredelse og de constituerende Stjerners overvættes Svaghed maaforblive usynligt 1 ).

[G. C. 4499; H. VI. 38. AR. 19» 25” 21* D + 8° 58'.]

En temmelig lys, trekantet Taage med 3 eller 4 Stjerner.H. ansaae det Hele for en Stjernehob, men den lille Taageplet erifølge Hgg.’s Iagttagelse i gasformig Tilstand; kun een Linie saaespaa Grund af Gjenstandens Vanskelighed. I Spektroskopet harjeg to Gange søgt den forgjæves; Verifikationen vil derfor sikkerligikke blive nogen let Sag 2 ).

[G. C. 4510; H. IV. 51. AR. 19»* 36” 38* D — 14° 28'.]Overordentlig mærkværdig, skjøndt ikke meget lys, grøn-blaa Ringtaage, afbildet i Observ. Havn. pag. 336. Hos Lm.endnu en jevnt belyst Skive; derimod hos R. „centre rather dark“.Efter Hgg. har man (1) omtrent = (3) > (2), den sidste Liniesaa svag, at den ikke stadigt saaes. Hos h 2 (1) > (3); (2)usynlig; altsaa i ethvert Tilfælde (1) > (3) > (2) 3 ).

') Hgg. P. T. 1864 p. 440, 1866 p. 395; P. S. i S. S. I. p. 36, II. p.

60; Vg. A. N. Bd. LXXVIII. p. 246.

3 ) Hgg. Pr. XV p. 18 og P. T. 1866 p. 386; E. i P. T. 1861 p. 732.Observ. Havn. p. 336.

3 ) Hgg. P. T. 1864 p. 439; b 2 Pr. XVI p. 454, XVH p. 60. - Lm.Ueber die Nebelflecken, Munchen 1837, p. 29; E. P. T. 1861 p. 732.