Væld paa den vide Slette imellem Skar5s-Fjeldet og Bjol-Fjeldet, hvorde samle sig i flere, storre og mindre Elvlob, for atter længere nedeat optages i Moder-Aaen.
Medens den ydre Rång-Aa tilegner sig alle de Vande, der samlesig fra Hekla-Systemets vestlige Afhang, er det i den ostre Rång-Aa, at de torre, golde Lavastrækninger paa Hekla-Fjeldryggens mod-sattte Side udgyde deres skjulte Vandbeholdninger. Liig hiin strommcrdenne Aa for storste Delen igjennem Lava; liig hiin frcmbyder den enRække af Afvexlinger under sit fortsatte Lob; men deri ere disse toAaer forskjellige, at den vestlige forer det skjånneste klare Bjergvand,den ostlige derimod er mælket, om end ikke i den Grad, som de almin-delige Jokel-Elve. Dog, denne Ureenhed kan ikke bebreides den op-rindelige ostre Rång-Aa: fuldkommen klar udspringer denne Elv imange vandrige Kilder fra Foden af et af de Roin, som trappeviis hævesig langs op med dens Bredder og ere nedstrommede gjennem Rång-aadalen fra eet eller flere ostligere, hidtil ukjendte Kratere, — mensnart besmittes den af de grumsede Vande, som Syd fra tilfores denigjennem to ei ubetydelige Jokel-Elve. Disse, som hver for sig i Vand-mængde opveie den oprindelige Rång-Aa, ere: Bl es-Aa og Val-Aa. De komme begge fra den mægtige, med den tretoppede 3?ri-hyrningr sammenhængende Bjergformation, over hvilken Tindfjelds-Jokelens sneedækte Tinder kneise; den forste danner i sine forskjelligeGrene to skjonne, lodretle Fald ud over den steile Klippevæg, somGrundvolden for hiin Jokel paa dette Sted frembyder mod det tilstodendeLavland; den anden og vestligere gjennembruser en brat og dyb Klo ft,skummel som Natten og aldrig betraadt af nogen menneskelig Fod.Efter Foreningen af disse to Elve fortsætter Rång-Aaen muntert sinVei, lildeels igjennem lodrette, om end ei dybe Spalter i den omgivendeLava. Men dennes vandsugende Evne yttrer ogsaa her sin Virkning:en stor Deel af Aaens svagtgrumsede Vand soger afsondrede Kanalergjennem Roinenes Huler og Porer, og qvælder derpaa, luttret ogklaret, paany frem i en næsten tallos Mængde af livlige Væld i Om-egnen af Kirkestedet Kéldur*). Passerer man Aaen nedenfor denne
*) Deraf netop Navnet, som er Pluralis af Kélda, en Kilde. Et vandrigt Væld ud-springer lige ved Foden af den gronsværdæktc Kavaboble, hvorpaa den velbyggede Kirkestaaer. Vandet af liere andre Kilder samler sig tæt nedenfor Gaarden i den lille klareKéldnalækr (Kildernes Bæk), som strax igjen optages af Rång-Aaen.