store og med udstrakte Græsgange forsynede Gaard, saa træffer mantvende, omtrent lige vandrige Arme, tæt sidelobende med hinanden: densydligere reen og klar, udspringende af Roinets Huler tæt der ovenfor,—den nordligere, Rång-Aaens egentlige Hovedarm, uklar og grumset.Men de forene sig snart, og den samlede Aa optager nu, i sit fortsatteLob imod Vest, fra Nordsiden mangfoldige storre og mindre Kilder, fraSydsiden den livlige Fisk-Aa, som danner en smuk Fos tæt Osten forRaubnefsstabir og modtager Tilvæxt af en Mængde Tilstromnin-ger fra Klofterne i Jrihyrningr og omgivende lavere Fjcldbanker.

I det Foregaaende har min Skildring af Heklas Omegn nærmestholdt sig til Bygden og de dertil grændsende og dermed contrasterendeUbygder; men disse gaae endnu hoiere oppe tilfjelds igjen over i græs-begroedo Dale, som af Oens Beboere benyttes til Sommergræsning forBeder og golde Faar. Disse af Islænderne saakaldte Afréttir cre vel,nu som forhen, ubeboede og heller ikke egne de sig til Bebyggelse,men alt efter deres Udstrækning og forskjellige Frugtbarhed paa nærendeUrter og Græsarter udgjore de dog en Herlighed for de Bygder, somde tilhore. De Fjeldgræsgange, som i mere indskrænket Forstand liggeindenfor Heklas Omraade, og som jeg derfor finder det passende atomtale paa dette Sted, udgjore to store Partier, tilhorende forskjelligeRepper*) i Rångarvalla-Syssel. Det ene Parti, de saakaldle Land-manna- og Hol ta manna-Afret tir, o: Almindinger, som tilhoreBeboerne af „Landet" og „Hofferne," — begynder der, hvor Land-Sveiten ender, omtrent i Syd for Bur-Fjeldet, idet den yderste Gaard,Merkihvol, som indstyrtede ved et Jordskjælv under Heklas Udbrudi 1766, siden den Tid har ligget i Ode. Fra dette Grændsepunkt strækkeFjeldgræsgangene sig langs op med i 6r s - Aaens venstre Bredde tilvidt ind i Landet, hiinsides den store Tungna-Aa, tildeels over etmeget vandrigt, myret og sumpet Terrain. Skjondt sidstnævnte Aa efterTalebrug skiller imellem „Landmændenes" og „Holtamændenes" Græs-ninger, idet Hines egentligt ligge Sonden, Disses Norden for Aaen,bruges det hele vidtstrakte Overdrev dog i Fællesskab af begge ReppersBeboere, og maae da Folk og Kreaturc, i Almindelighed med stortBesvær, transporteres ^ over Aaen paa flere Færger, da den saa langt

■*) Islandsk: Hreppar (t’h af Hreppr), cominnnalc Underafdelinger af Syslet, ind—befattende tiere Sogne.