25

vil godtgjore Umuligheden af, at en Lavastroin, der stedse bevæger sigsom et flydende Legeme, skulde, oprunden fra Hekla, ja om man vilnedflydt fra denne Vulkans Nordside, have taget én saa nordlig Retningog der udbredt sig i en saa betydelig Grad over et jævnt opadgaaendeTerrain, hvorimod man maa antage, at den, ankommen paa Lavlandet,snarest maatte have vendt sig imod Sydvest, overeensstemmende medTerrainets stærke Hældning i denne Retning; Visse Eiendommelighedersaavel i dette Roins ydre Form, som ogsaa i dets indre Structur, adskilledet endvidere fra alle egentlige Hekla-Roin, om det end har dentunge, augitiske Lavas almindelige Grundbestanddele tilfælles med disse.'Dets store, flade, som oftest i flere Retninger bristede Buler, med con-centrisk riflede Overflader tyde paa en hoiere Grad af Flydenhed ellerog paa et stedfindende betydeligt Tryk under dets Udbredning i flydendeTilstand; — dets overalt fremtrædende Tendents til basaltiske Afson-dringer taler for en langsom og rolig Afkoling. Paa den vestlige Sideaf Rång-Aaen, skraas over for Svinhagi, erkjendes let Roinets Massei sin fulde Mægtighed af ikkun 6 Alen, ved en horizontal eller dog medOverfladen parallel Afsondringsflade deelt i to omtrent lige tykke Lag,hvis basaltiske Afsondringer staae lodrette eller med en ringe Conver-gents nedad. Den morkegraa Lava, som her umiddelbart hviler paa ensort Sandsteens-Tuf, og hvis nedre Berøringsflade derfor er meget ru,er af et temmelig grovt Korn og, dens især mod Overfladen talrigeBlterehuller ere udfyldte med hvide crystalliniske Concretioner C en dnuei chemisk undersøgte), som neppe hidrore fra Infiltration, da de gjernehave dannet sig omkring et morkt giindsende Midpunkt af Augit ellerJernmalm eller om et Korn af et olivinlignende Mineral, som hyppigtforekommer indsprængt i denne Lava og er meget tilboieligt til For-vittring. Paa Grund af disse hvide Concretioners overveieftde Mængdei Roinets ovre Deel, dannes et for Oiesynet ligesom afsondret Lag afhenved £ Alens Mægtighed, med et meget lysere Udseende end de nedreDele, og dette charakteristiske Særkjende har jeg truffet paa Roinetsyderste Grændser mod Vest og Ost, baade ved 3?iors-Aaens Bredde,hvor Rbinet begrændses af de Hoidestrækninger, som Norden fra meereller mindre nærme sig denne Aa, og ved Rång-Aaens Bredde, hvordet stoder op til de gruusbedækkede Tufbanker, der tilhore Hekla-Systemet, og hvor det, tæt nedenfor Næfrholt, bedækkes af det nyesteRoins vestlige Ende. Uden at ville lægge videre Vægt paa en Gisning,