27

af lost sammenhobede Brudstykker. Jeg troer at burde bemærke, somet Resultat, der er fremgaaet af Betragtningen ikke blot af Hekla-Terrainets, men ogsaa af flere andre Roin-Partier i Landet, at hvorsomhelstet nyere Roin bedækker et ældre, der er dette mindre ujævnt, mere',fladt og sammenhængende i sin Masse end hiint. Jeg indseer megetvel, at dette Forhold tildeels kan skrives paa Tidens Regning, idet alleskarpere Fremragninger efterhaanden stodes eller falde af, Fordybningerneudfyldes og saaledes det Hele meer og meer udjævnes; men disseumiskjendelige Paavirkninger ere dog ikke i Stand til at frembringe ensaa betydelig Forskjel, som viser sig imellem de ældre Roins i ensammenhængende Strom nedflydte Lavamasser, hvis Overflade — ogrimeligviis ogsaa deres Grundlag — dannes af lose Brokker, og denyere, heelt igjennem af storre og mindre Gruus bestaaende Roin, ihvilke man intetsteds finder Spor til Sammenhæng. Skulde dette For-hold ikke godtgjore, at Flydenheden aflager med Roinenes relativeAlder? — med andre Ord: at af en Vulkans gjentagne Lava-Udgydelserere de nyere stedse mere tungflydende end de ældre. Hvor et Roinhar skudt sig ned igjennem en snæver Dal eller Kloft af betydeligHældning, er stedse den midterste Deel lavere end begge Randene,naturligviis fordi de nedskridende Masser i Midten have fundet mindstModstand mod deres Bevægelse; — overeensstemmende hermed træfferman ogsaa gjerne, i Roinet ovenfor en saadan Kloft, en meer ellermindre betydelig Fordybning, dannet ved Fraflydning af Lavaen, i For-hold til som den nedenfor liggende Rende har kunnet aflede en storreeller ringere Qvantitet. Gjennemsnits-Profilen af en saadan smallereLavastrom er derfor stedse concav, med meer eller mindre afrundedeBolgninger imellem de hoiere freinstaaende Rande, alt eftersom Sloif-ningen af Roinets Ujævnheder er skredet frem i Forhold til dets Alder.(See PI. I, Fig. 2, 3, 4). Har Roinet havt et videre Dalstrbg at ud-brede sig i, saa viser sig her en ioinefaldende Tendents til Parallelismeimellem de af det Indre fremragende Længdekamme og de hoiere Side-rande. ‘Heraf disse lange Rygge og Furer, som stedse, trods alleforstyrrende Niveauforskj elligheder imellem Roinenes mindre Partier,kunne erkjendes i et skraat nedgaaende Roins endog med tykt Gron-svær bedækkede Overflade, — stedse parallellobende med den udfyldteDals Strygnings-Retning. Randene eller Grændserne af et Roin frem-vise overalt, hvor en ringere Hældning af Terrainet har forbudt en