59

over de.imellem Hekla og den ostlige Bygd liggende Fjeldgræsgange(Innri og fremri Laufaleitir), svulmedeMarkar-Floden stærkt paadenne og de nærmest folgende Dage og forte betydelige Masser af Scorierud i Havet, hvilke dette efterhaanden opkastede paa Stranden langsmed Sydkysten; dens vestlige Arm, $ver-Aaen, var saa rig derpaa,at de i den .udflydende mindre Aaer og Bække standsedes i deresLob. At Eystri-Rång-Aa forholdsviis forte en meget ringere MængdeScorier, ikke blev kjendelig varm og voxede mindre, forklares letderaf, at dens Kilder udspringe vestligere end Markar-Flodens, saaat Gruus og Aske ikke i den Grad er nedfaldet i dens overste Til—stromninger, som i Markar-Flodens, hvortil man ogsaa maa erindresig, at mindst to Trediedele af dens Vandforing skyldes tvende iiskoldeJokelelve, som udspringe fra Tindfjelds-Joklen, der blev uberort afIfeklas forste Udkasteiser. Men desto kjendeligere vare UdbruddetsVirkninger paa de mere mod Ost udspringende Elve, som næres vedSmeltning af den evige lis, som bedækker det ostlige store Jokelparti.Et længe vedvarende Nedfald af hede Scorier paa disse Jokler maahave frembragt en stærk Smeltning af Isen, hvorved ikke Mot denfarlige Jokelaa paa Solheima-Sand, men ogsaa Mulaqvisl, somudspringer fra My rdals - Joklen og lober Osten om Hofdabrekka,voxede i en betydelig Grad — Forstnævnte endog saa meget og saavedholdende, at den blev upassabel næsten gjennem de forste 14 Dageefter Udbruddets Begyndelse.

I Hekl as Nærhed, som i Landets ovrige Egne, vare Faarene endnuikke hentede hjem fra Sommergræsgangene tilfjelds, hvilket ordentlig-viis forst pleier at skee efter Midten af September. Man forestiller sigda vistnok en almindelig Ødelæggelse ved Tanken om Tusinder af Faar,græssende Dag og Nat under aaben Himmel og saaledes uundgaaeligtudsatte for enten at knuses eller skambrændes af de nedfaldende hedeScorier. Dog nei! Det dyriske Instinet lærte dem at soge deres enesteFrelse i Flugten, og saaledes blev det kun et hdist ringe Antal, somaldeles gik tabt. Allerede i Udbruddets forste Dage sdgte Faarene fraLandmanna-Fjeldfælleder O Nordvest og Nord for Hekla) i storeFlokke brægende ned til Bygden, — Alle meer eller mindre sværtedePaa Pelsen af den sorte Aske, Mange med hist og her afsveden Uld,Enkelte endog med Brandsaar i Skindet. 3?ibrs-Aaen og Tungna-Aaen forbode, som man vil see af Kortet, Flugten længere bort fra