60

Vulkanen, ligesom og sidstnævnte afskar Veien til Bygden for de Faar,som befandt sig hiinsides paa de egentlige Holtamanna-Sommergræs-gange. Men Efternølerne, som forst en Uge efter Udbruddets Begyn-delse bleve hentede ned til Bygden, vare endnu værre tilredte, idetderes Klove sade i blodigt Kjod, af Gangen i de rue Scorier; Lam-mene, hvis Fodder især blodte stærkt, maatte endog tildeels transporte-res paa Hesteryg, og længe efterat de vare komne ned. fra Fjeldene,saae man dem endnu i Bygden græsse paa Knæerne. — Faarene paaRångårvalla - Fjeldgræsgange (i Ost til Sydost for Hekla) varenaturligviis værre farne. Skræmmede af Brag og Morke, forfulgte afGruus- og Askefald, adspredte de sig i forskj ellige Retninger, og det ertil Forundring at see, hvor vel de vidste at undlobe Doden. Endeelsynes at have fulgt Vindens og Udkasteisernes Retning — efter detalmindelige Instinet: at vende Ryggen til Faren — idet de ere flygtedeen halv Snees Mile bort heelt Oster paa, ned med Holms-Aaen, ligetil Skaptårtunga, hvor Eierne senere Iode circa 40 Stkr. bortsælgeved Auction, da det <var for lang en Vei til at afhente dem. Andretoge derimod en sydlig Retning ned med Markar - Flodens venstreBredde og videre op over den hoie sneebedækkede Ofj el ds - Jokel,paa hvis sydlige Side de da naaede ned i Bygden, nemlig i den saa-kaldleEyjafjalla-Sveit, hvorfra de siden bleve bragte eller hentedehjem; og er deres Vei over Joklen da især gaaet over dennes vest-lige lavere Forlængelse (Eyj afj alla - Muli) , men ogsaa over denslibierc Parti forbi den derværende, af Sneen fremragende, sorte saa-kaldte GuSnasteinn eller GoSasteinn

Det l Alen tykke Lag af Scorier og Aske, som nu bedækkede detilforn saa frodige Græsgange omkring Mark ar-Flodens Tilstrømnin-ger , havde ogsaa midlertidigt qvalt storste Delen af de derværendevarme Dampudviklinger, saa at endnu kun faa af disse vare tilsyne, daSogningen efter Faarene fandt Sted en Uges Tid efter Udbruddets Be-gyndelse. Men en mærkeligere Virkning af Udbruddet — eller retteremaaskee et dermed i Forbindelse staaende Phænomen — opdagede deFolk, der foretoge Eftersogningen, idet de fandt de mange Springkilder,som pleiede at være kogende, nu kun lunkne omtrent som nyinalket

Herover laa iovrigt en ældre Faaresti, benyttet af 0 fj eld s - Sveitens Beboere, —som have ingen eller hun ubetydelige Græsgange, — naar de dreve deres Faar ind tilden Sommergræsning, de havde leiet afRångarvalla- Sveitens Beboere.