bruddcts Gang, skal jeg nærmere omtale adskillige, dermed sammen-hængende, positive og negative Erfaringer eller Iagttagelser.

I det Foregaaende har der stedse kun været Tale om een Aske-stotte, men deraf maa man ikke forledes til at troe, at Hekla kun harsprudet af eet Krater. Tværtimod viser det sig, at der i Almindelighed,ja endog faa Dage efter Udbruddets Begyndelse, har været 3 Kratere iVirksomhed paa eengang, og da i Regelen eet paa den nordostligsteTop, et andet paa den midterste og hoieste Top og et tredie laverenede mod Sydvest. Disse Kratere adskilte sig hyppigt ret tydeligt frahverandre, idet Mellemkrateret, som gjerne rasede mest, udslyngededen sorte Askestotte, men Sidekraterne kun udsendte en tyk hvidligDamp, som dog om Natten blev lysende af Gjenskinnet franeden og daved sine hvirvlende Bevægelser kom til at ligne et rædsomt flammendeBaal. Men undertiden saaes ogsaa begge de ovre Kratere at udsendeAskestotter eller Askeskyer, ved deres morke Farve let kjendelige frade lyse Dampmasser, som væltede ud af det lavere Krater; gjerne vardet da Mellemkrateret, som spyede voldsomst og stadigst og drev enkulsort Askestotte hdit op i Luften, hvorimod det nordlige Sidekraterrasede periodisk og kun af og til opsendte tætte Askeskyer, derda foroven smeltede sammen med den storre Soiles udbredte Krone,som derved antog et noget lysere Skær.

Dog kun sjeldnere tillod Vindstille og klart Veir med saadan Be-stemthed at skjelne imellem de forskjellige Soiler ved deres Fod ellerUdspring; hyppigst smeltede de lige ved Fjeldets Top sammen i eneneste uhyre Askestotte, som foroven, hvor Delene tabte deres Bevæ-gelses-Hastighed, gav efter for Vindens Magt og slog en Bugt i eneller anden Retning, udbredende sig i en vidtstrakt, truende Sky, ogstedse var da dens ene, Vinden modvendte Side meer eller mindre skarptbegrændset. Aldrig havde man Leilighed til at iagttage den skjonne,regelmæssige Form, som bragte Plinius den Yngre til at ligne Ve-suvs Askestotte under Éruptionen i Aaret 79 p. Ch. n. med en kolos-sal Skjærm eller Pinie, — en Form, der atter viste sig ved det paainteressante Phænomener saa rige Udbrud i 1822 af samme Vulkan.Skjondt Farven i Almindelighed var mork eller sort, saae man dogofte, — hvor Dampene fra Sidekraterne blandede sig med Asken ogderved frembragte saavel paa Siden som foroven bevægelige Krandse,der lidt vexlede i Form og Udseende, — bruunlige og rddlige, sjeldnere