76

morke- eller lyseblaae Farvenuancer. Af de i Askestotten opslyngedeglodende Stene, der lyste som Ildkugler, faldt de storre tilbage igjen iKrateret eller og i dets Nærhed udenom og rullede da ned ad Skraa-ningen; de mindre derimod slyngedes længere bort, idet de hævedesig i mere divergerende Buer. I Vulkanens umiddelbare Nærhed vilman have bemærket heed Regn, samtidigt med Askefaldet. StottensHoide angives meget betydelig: i Almindelighed ansloges den til 2 eller3 Gange Fjeldets Hoide fra Basis, men altid med Frygt for at denneAngivelse snarere skulde være for lav end for hoi. Adjunct Gunlog-sen, som gjentagne Gange har maalt Stottens Hoide, har velvilligtmeddeelt mig de efterfolgende Resultater af hans Maalinger:

Observationens Datum.

Stiittens Hoide overHeklas Top.

D. 14de Octbr. 1845 . . .

. . . 9978 Fod

9de Novbr. - . . .

. . . 11580 -

- 20dc _ - . . .

. . . 6774 -

- 5te Febr. 1846 . . .

. . . 8910 -

Samme Dag.

. . . 13926 -

og en ubestemt Dag*) •

. . . 9732 -

Man vil heraf see, at Askestottens Hoide til visse Tider, som dogingenlunde falde sammen med Vulkanens heftigste Virksomhed, virkeligliar overgaaet Fjeldets Hoide over Havfladen 2, ja næsten 3 Gange, —intet Under derfor, at Rbg og Ild ofte saaes tydeligt fra Reykjavikover den ostlige Horizont, hvilket alt var Tilfældet omtrent 14 Dageefter Udbruddets Begyndelse, og det uagtet ei ubetydelige Fjeldstræk-ninger ligge imellem begge Steder.

Udbruddet har kun været ledsaget af faa og ubetydelige electriskePhænomener: Lynild og Torden har man ikke bemærket, undtagen denene Gang, d. 14de Septbr. 1845; derimod synes Askefaldet, hvor detvar stærkt, at have udviklet en Luftelectricitet, som aabenbaredc sig der-ved, at der engang i Vinteren saaes ligesom Flammer fra en Metal-Veirhane paa Gaarden Kéldur. At paa samme Tid og Sted en Spade,der havde ligget udenfor i Askefaldet, var bleven som forgyldt paaBladet, maa antages for en chemisk Virkning, som vil finde sin For-klaring i det Folgende.

*) See den Berlingske Tidende af Ilde April 1846.