Buch 
Hekla og dens sidste udbrud den 2den September 1845 : en Monographi / af J.C. Schythe
Entstehung
Seite
77
JPEG-Download
 

77

Nogle ville have bemærket, at Nordlysene iLobet af Vinteren gjernchave grupperet sig oipkring Toppen af Hekla eller tilsyneladendehave havt deres Udgangspunkt derfra, men Andre benægte dette og paa-staae, at de efter Sædvane snarere have staaet i Forhold til Vindfor-andringerne, idet de f. Ex. pleie at vise sig i Nord med nordlig Vindeller kort forend denne tager til at blæse. IReykjavik skulle Nordlysene,ligesom hidtil, have viist sig fra alle Himlens Kanter, og hyppigt i enBue fra Nordost tværs igjennem Zenith til Sydvest, en fremherskende Ret-ning, hvorpaa allerede Henderson har gjort opmærksom. Man maaaltsaa lade staae derhen, om Vulkanudbruddet har yttret nogen Indfly-delse paa dette i hele sin Natur saa gaadefulde Phænomen.

Ved Hekla s og andre Vulkaners tidligere Udbrud har Solen ofteviist sig i et vist dosigt, rodligt Skær, rimeligviis en Folge af særegne,i Luften udbredte Dampe: denne Gang er intet Saadant blevet iagttaget,idet Solen aldrig fordunkledes, uden naar Askestotten eller en derfralosreven Askesky (d. 14de Octbr. 1845) traadte foran den, men stedseskinnede i sin fulde Giands, naar det ellers var klar og skyfri Luft.

Man paastod almindeligt, at Hekla skulde have udfoldet sin hef-tigste Virksomhed ved Nymaane og Fuldmaane, eller, som det nærmerebetegnedes, ved de med disse Maanephaser sammenhængende Spring-tider. Antage vi denne Erfaring for paalidelig og fore den tilbage til densande Aarsag, da bliver det de betydeligere Forandringer i Lufttrykket,som skulde have foranlediget tilsvarende Afvexlinger .i Udbrudsphæno-menernes Gang. En saadan Virkning er ingenlunde usandsynlig. MedHensyn til Jordskjælv, der jo ogsaa ere Yttringer af den vulkanskeKraft, kan en vis Sammenhæng med det atinosphæriske Tryk i mangeTilfælde antages for tilstrækkelig beviist. En lignende Forbindelse visersig i hoi Grad fremtrædende ved den interessante Vulkan paa OenStromboli, som har været i permanent Virksomhed, saalænge manhar kjendt den. Denne Vulkan raser med storre Heftighed om Vinterenend om Sommeren, og Intensiteten af dens Virksomhed voxer med Vei-rets Stormfuldhed, saa at Oens Beboere, næsten lutter Fiskere, somaltid færdes paa Soen, benytte sig af Vulkanen som af et Veirglas ogslutte sig af dens Tilstand til godt eller slet Veir*) Enhver Vulkanlian, under et længere eller kortere Udbrud, ansees for at være i per-

0 Poulelt Scrope: Considcrations on Volcanos etc.