409

mosphære. Men som oftest var Himlen bedækket af lavthængende Skyer,der skjulte alle Fjelde lige ned til Foden, og undertiden frembod dersig Ledighed til at iagttage, at Hekla havde en storre Tiltræknings-evne til Skyerne end alle dens Naboer, rimeligviis en Folge af den vedFordampningen fremkaldte betydelige Afkoling af dens Top: Naar nemligSkylaget var saa hoit, at det gik langt oven over selv de hoieste Fjelde,sænkede det sig tragtformigt ned imod Toppen af Hekla, hvor detsmeltede sammen med de fra denne opstigende Dampe; det saae daud, som om en Skymasse, i Form af en omvendt Kegle, hævede sigfra Vulkanens Top, foroven udbredende sig i det hoiere Skylag, somdå gjerne paa dette Sted antog en morkere Farve. Selv naar Himlenen sjelden Gang var klar og skyfri, saa laa dog en mork Taageskyligesom fastgroet til Hekla; den kunde vel i Dagens Lob vise forskjel-lige Omskiftninger i Form og Farve', idet den snart spredte sig mereud til Siderne, snart lagde sig tættere omkring Toppen, og nu og daved Fordeling blev lysere paa enkelte Steder, medens andre antoge etmere truende Morke; — men naar Dagen hældede og Aftenens Kolighedtiltog, indhyllede Vulkanen sig meer og meer i sit Taageslor, og for-gjæves sogte man at skjelne endog kun dens grovere Omrids igjennemden tætte Bedækning.

Efter den i det Forcgaaende meddeelte Beskrivelse af Heklas Topbliver det ikke længer vanskeligt, med Hensyn til UdbrudsphænomenernesGang og Sammenhæng, at opstille en Forklaring, som, uagtet sin hypo-thetiske Natur, vil fore til et klarere Indblik i den vulkanske Virksom-hed end det, der kunde fremgaae af den blotte Intuition af denne Virk-somheds ioinefaldende Aabenbarelser.

Jeg antager da, at Udbruddet er begyndt med en Spaltning af Bjer-gets overste Deel i den tidtnævnte Retning fra SV. til NO, der spilleren saa betydningsfuld Rolle i hele det islandske Vulkansystem. Vold-somheden af denne Katastrophe udtaler sig ikke blot i den derved frem-bragte mægtige Kloft, men ogsaa i de mange mindre, med den paral-lelle Sidespalter, som gjennemskære den nordostlige Top, og i Fjeldetsbratte Nedstyrtning mod NV. Rimeligviis har Hovedspalten strakt sigmeget længere ned imod SV, end den nu kan paavises, men dens Sporer i denne Retning udslettet ved Ophobningen af de fragmentariske Ud-kasteiser af fire nyere Kratere. Men selv om man ikke vil indrdmmeGyldigheden af denne Paastand, saa er det dog oiensynligt, at Fjeldets Over-