121

ovcrbeviist mig om Mangelen af Kulsyre og Svovlbrint ved at ledeDampene gjennem lignende Glasror med Baryt og med eddikesuurt Bly-ilte, af hvilke Reagentier det fdrstnævnte ikke viste anden Forandringend at henflyde, ved Indsugningen af Vanddampe og Dannelsen afChlor-baryum eller saltsuur Baryt, og det sidstnævnte forblev aldeles som detvar, uden mindste Spor til Dannelsen af Svovlbly, som vilde have robetsig ved en méer eller mindre mork Farve.

Af de Salte, som i forskjellige Mængdeforhold afsatte sig paa deLavabrudstykker, med hvilke de hede Dampe kom i Beroring, fortjenerforst at næ nes Salmiak. Denne fandtes ofte i et ganske tyndt Over-træk paalloiet Grusets Overflade, sjeldnere i storre Mængde som etcrystallinisk Sublimat, der formedelst sin Idse Sammenhæng med storLethed lod sig ryste eller skrabe af Stenenes Overflade. Det Sted, hvorjeg har fundet den rigeste Sublimation af dette Salt, var ved Mel-fjeldets ostlige Ende, hvor Lavaen, paa Grund af Modstanden, har op-hobet sig til en særdeles betydelig Hoide. Hvor Sabniaken saaledesforekom i en Tilstand, der nærmede sig den pulverformige, var den iAlmindelighed ikke ledsaget af andre Sublimationer. — O lafsen ogPo-velsen berette (Pag. 865), „at man strax efter nogle af Hekla-Fjel-dets Opsprudninger har fundet en stor Mængde Salt, saa at mangeHeste kunde i en Hast belæsses dermed", og navnlig er dette fortalt omUdbruddet 1341. Dette „Salt“, som i Annalerne gaaer under Benævnel-sen Hvitasalt (Ilvidsalt), har man i Almindelighed uden videre antagetfor Chlor-Natrium (Kogsalt) og deraf endog villet uddrage et Beviisfor Heklas corresponderende Forbindelse med Havet, eller dog for atdette skulde spille en væsentlig Rolle ved Vulkanens Udbrud. Ogsaadenne Gang gik der megen Tale om det „Salt", Hekla skulde have„udkastet", og ligesom tidligere var det endog af en industrios Islænderforsogsviis blevet anvendt til Fiskesaltning, — med hvad Held, skal jeglade være usagt; men, da jeg intetsteds paa eller ved Hekla og dethye Roin har fundet virkeligt Kogsalt, — da Alle, hvem jeg udspurgteom Tingen, forklarede, at det af dem saakaldte „Salt" havde havt en»skarp eller bidende" Smag, og da netop samme Smag fandtes ved dennyfaldne vulkanske Aske — hvorved man altid med Lethed kunde skjelnedenne fra Aske, som blot var hidfort af Vinden — saa.bliver det rime-kgst at antage, at baade det sidste og ældre Udbruds „Salt" ei har væ-ret andet end den Lægfolk i Almindelighed ubekjendte Salmiak, som er