122

et saa hyppigt og velbekjendt Product af den vulkanske Virksomhed oghvis Tilstedeværelse eller — oin man hellere vil — Dannelse i Lavaen,og derfor ogsaa i den ved Lavaslaggernes Trituration frembragte Aske,man har havt saa mangfoldige andre Beviser for*).

Hyppigere var Salmiak-Sublimationen ledsaget af flere andre Salt-dannelser med skjonne gule og hoirode Farver. Man fandt da Lava-brudstykkerne sammenklinede af faste Saltskorper, paa hvis OverfladeSalmiaken afsatte sig i mere regelmæssigt udformede Crystaller, og somgjerne gjennem eet eller flere Huller tillod de opstigende hede Dampeat undslippe. Disse Skorper have viist sig i hoi Grad hygroscopiske,under Udvikling af frit Chlor, saa at de i en meget henflydt Tilstandere komne til Kj 6benhavn; de bestaae for en Deel af basiske svovlsureJernsalte og Chlor-Jern, men til deres noiere Bestemmelse udfordresen omhyggelig chemisk Analyse, som jeg har Haab om, at Prof.Forchhammer ikke vil undlade at paatage sig. At Jernet spiller envæsentlig Rolle i disse Saltes Sammensætning, sees ogsaa deraf, at detteMetal i iltet Tilstand (som Tveilte) afsatte sig paa de omtalte Saltskor-

*) I Finnsens Beretning om Heklas Udbrud 1766 fortælles, at man d. 23<le Maibemærkede, „at et Springvand meget hastig og ofte sproitedes op i Sandstotten 11 , og manhar ogsaa taget dette Phænomen til Indtægt for Ideen om Vulkanens Samqvem med Ha-vet. Jeg for min Deel benægter aldeles Factum og antager det kun for et Sandsebedrag,letforklarligt og lettilgiveligt, hvor Talen er om ukyndige Iagttagere, ovenikjobet paa-virkede af en ophidset og regellos Indbildningskraft. Thi, ei at tale om, at et saadantFactum, saavidt mig bekjendt, vilde staae aldeles isoleret i Vulkanismens Historie, liderdet ogsaa af saa mange andre Usandsynligheder, at dets Realitet ikke kan indrommesuden én total Omvæltning i den vulkanske Virksomheds 'fheori, som bar bekræftet siggjennem mangfoldige Vulkan-Udbruds i alt Væsentligt overeensstemmende Phænomener.De Vandmasser, som have ledsaget islandske og andre Vulkaners Eruptioner, hidrorteenten fra Vandbeholdninger, som havde ansamlet sig i ældre Kraterfordybninger, ellerfra Snee og lis, som bedækkede Bjergenes Overste, og de udbredte sig stedse over detomgivende Lavland som et Dynd eller dog rneer eller mindre svangrede med faste Dele:Gruus, Sand og Aske; hvorimod Benævnelsen „Springvand" vækker Forestillingen om enaf Krateret udspyet lilar Vandmasse, hvis Reenhed det er en Umulighed at tænke sig,selv om man vilde admittere dens Tilstedeværelse. Fri (or fremmede Indblandinger vildeen saadan Vandstraale desuden neppe kunne erkjendes for Damp, naar man tager Hensyntil, at den vistnok ikke kan være iagttaget nærmere end fra Heklas Fod; — med sligeIndblandinger maatte den have viist sig meer eller mindre mork og derfor neppe kunnevære skjelnet fra den almindelige Askestotte. Om nogen Vandudgydelse over VulkanensOmgivelser tales ikke et Ord, saa at denne enorme Vandmasse skulde være sunken til-bage gjennem den samme Munding, hvoraf den var fremsprudlet; — men hvor er densaa bleven af? Thi under Udbruddets senere Gang udkastedes kun Scorier, Sand og Askeligesom tilforn.