Buch 
Hekla og dens sidste udbrud den 2den September 1845 : en Monographi / af J.C. Schythe
Entstehung
Seite
124
JPEG-Download
 

124

at forfølge de her i saa stor en Mængde nedfaldne Massers Natur ogSpredningsforhold.

Alt som jeg kom nærmere op imod Rång-Aaens Kilder, begyndteder at vise sig enkelte mindre Scorier ovenpaa det ældre Gruus, soinved Skredfald og Regnskyl var nedfort fra deRångaadalen begrænd-sende Hoiderygge. Disse Scorier tiltoge i Mængde og i Storrclse, jolængere jeg kom frem, indtil de endelig dannede et Lag af omtrent\ Alens Mægtighed, dog blandet med Sand og Aske og derved merefastnet, end hvor disse Dele manglede; men efterhaanden begyndte destorre Scorier igjen at blive sjeldnere, indtil de tilsidst gave Plads formindre Gruus, Sand og Aske, som, med aflagende Mægtighed, nærmestinde under Jdklen fortabte sig i de derværende ældre, af Stormen om-pidskede, mere lysfarvede Askemasser. Et rædsomt Ode frembod sigher overalt for Beskuelsen. Den hele Egn laa som indhyllet i etSorge-slor. Hvorhen Oiet vendte sig, modte det Vulkan-Askens eensformig esorte Dække, hvorunder den tilforn saa frodige Vegetation laa Liig. Kunhist og her stønnede de lysere Bjergmasser igjennem i steilere Frem-ragninger, hvor Asken ei havde kunnet opdynge sig eller hvor densenere var bortfort afVinden. Torfa-Joklens fordum glimrende Snee-bedækning var nu deels forsvunden, deels tilsmudset; det hoie, ovenpaatemmelig flade Laufa-Fjeld, som forhen var saa meget og saa stadig*skjult under Sneen, at det næsten blev regnet for Jokel, var nu sort ogbegravet under Asken ligesom alle dets lavere Omgivelser. Bakker ogDalstrog vare næsten forsvundne og udjævnede under de nedfaldne Mas-ser, og et gammelt, paa Vestsiden af La u fa-Fjelde! liggende Rdin,som tilforn, formedelst dets Nogenhed og skarpe Freinragningcr, havdeværet ufremkommeligt, saa at man maatte lægge Veien op til Fjeld græs-gangene langs med dets Rand, tæt inde under Lau fa-Fjeldets skrå«Fod, var nu fladt og jævnt som en Slette, hvoraf kun enkelte hoiereLavatoppe hist og her stak frem. I Reykja-Dalene, hvis yppig 0Græsvæxt jeg har skildret i Begyndelsen af dette Skrift, kunde mauendnu til Ndd skjclne Faarestierne, nedtraadle gjennem flere hundredeAar i de skraat nedgaaende Sider af de disse Dale indsluttende lave Ban-ker, og paa mangfoldige Steder kunde man see, hvorledes de ved de*mægtige Scorie- og Askefald dæmpede Udviklinger af hede Dampe sog tcat bane sig nye Udveio gjennem den fremmede Bedækning.

En fuldkommen Ecnsartelhcd i Udseende er fælles for alle diss°

Sco

Hui

ninj

skui

hole

tæt

endi

ovei

alle

g.i er

lige

boge

1 Ki

af di

de s

ved

blot

efter

med

de g

hems

S træl

frem!

lige 1

Deel

'md vikornebrudd

*)]f it forv *ie n

S:

a mme

'*** ant

a f5L P

Berc

irc' e d der">rd en' a <- daa 6d.

sa