123
per saavelsom paa Lavagruset. Jernet har rimeligviis været forud til-stede som Chlor-Jern, hvilket er blevet decomponeret af de hede Vand-dampe, saaledes at der ved en simpel Omskiftning af disse tø StoffersBestanddele er dannet Saltsyre (af Vandets Brint og Chloret) og Jern-tveilte (af Vandets Ilt og Jernet}. De saaledes frembragte Stoffer, Salt-syren og Jerniltet, ere altsaa ikke Educter af Lavaen, men i Ordetsrette Forstand Producter, og det sidstnævnte af dem udsatte sig i sublime-ret Tilstand som smaa buttede Forgreninger af rodbruun Farve, hvilkevedBeroring viste sig afsmittende og sonderfaldt til et flint Pulver. Paaenkelte Steder, hvor der viste sig Dampudvikling, var Lavagruset alenebesat med et tyndt, rodbruunt Overtræk af dette Stof, uden Ledsagelseaf de lysere farvede Salte.
Foruden det nye Roin, er der endnu eet Minde om Held as sidsteUdbrud, som, baade paa Grund af dets særegne Beskaffenhed og detsvidere Udbredelse, har havt en langt mere fordærvelig Indflydelse endhiint. Det er de af Vulkanen Tid efter anden udkastede Masser afScorier, Sand og Aske. Disse Stoffer, der kun med Hensyn til Stor-reisen ere forskjellige fra hverandre, og imellem hvilke det er let atpaavise sammenknyttende Overgangsled i en gradviis Aftagen fra detStorre til det Mindre, kunne, som frembragte ved den ideligt gjentagneTrituration af de Brudstykker, der ved de undvigende Dampe losrevcsfra den slaggeagtige Overflade af den i Heklas Indre opsvulmedeLava, — ikke afvige væsentligt fra denne i deres mineralogiske Struc-tur. Augit, Feldpath og Titanjern ville udgjore de for alle disse Stof-fer fælles Grundbestanddele. Men med Hensyn til deres physiske Egen-skaber frembyde de saa betydelige Forskjelligheder, at de vel fortjeneen nærmere Betragtning, saameget hellere som det er disse Forskjellig-heder — i Form og Storrelse —, der betinge Udstrækningen af deresSpredning over det Vulkanen omgivende Terrain.
Det vil erindres, at Heklas forste Udkasteiser gik i ostsydostligRetning hen over Landet. En Reise, jeg foretog d. 29 de Juli 1846,•angs op med den ostlige Rång-Aa og videre mod Nordost til denv estlige Ende af den flade, men paa Grund af sin boie Beliggenheds tedse sneedækte Tor fa-Jokel, forte mig altsaa tværs over hine Udka-st elsers Retning, og en Uges Ophold i denne fra Bygden fjerntliggendeRdorken gav mig foronsket Ledighed, blandt flere andre Undersøgelser,