spektret fremtræde, vil jeg nøies med at anføre, at D, og D 2(med en Forskjel i Bølgelængden af 0,000000599 Millim. efterÅngstrøm) vise sig i en indbyrdes Afstand af omtrent 57 Buesek.,hvorhos begge Liniers forskjellige Tykkelse og Mørkhed tilligebliver saa paafaldende, at den ikke let vilde kunne oversees * 1 ).I b-Gruppen adskiller Instrumentet b 3 (Ni) og b 4 (Mg) udenVanskelighed, og overhovedet fremstiller det tilnærmelsesvis alleEnkelthederne, som findes paa Kirchhoff’s og Ångstrøm’sSpektral-Plancher.

3. Det der ved Brugen af meget store Refraktorer i Begyn-delsen ikke lidet bidrager til at forøge Vanskeligheden og Besvær-ligheden ved Spektroskopets Anvendelse ved Undersøgelsen afcoelestiske Gjenstande, er den særdeles betydelige Udstrækning,som den kromatiske Længde aberration antager, der hidrørerfra det akromatiserede Objektivs sekuudaire Farvespektrum.Denne Spredning i Axen er, ligesom det primære SpektrumsSpredning, proportional med det sammensatte Objektivs principaleBrændvide. Idet man i enhver bestemt Stilling af den spektro-skopiske Spalte stedse kun seer den særlige Deel af Spektret skarpt,hvis Farve netop har sit Brændpunkt i dette Sted paa Axen, maahele den øvrige Deel af Farvespektret med voxende Afstand tilbegge Sider vise sig mere og mere udbredt og utydelig. Fradenne Omstændighed skriver sig den Ulempe, at Spektrenes Randei Almindeliglied blive stærkt udbuede i transversal Retning;hvilket endvidere medfører en progressiv Aftagen i Intensiteten.For at undersøge Absorptionsstriberne i de forskj ellige Farvepartier

') SaavMt jeg veed har I<\ Kuliner været den forstc, som har gjortopmærksom paa denne Forskjel imellem de to mørke D-Linier forAbsorptionens og de lyse Natronlinier for Emissionens Vedkommende;

i Kirchhoff’s Tavler betegnes derimod begge Linierne som ligetynde (b = b). Jvnfr. Kuli ner: Om Tæthedens og TemperaturensIndvirkning paa glodende Gases Spektra, i det Kong. Sachs. Vidensk.Selskabs Berichte eet. for 1870 pag. 251.