8

af et Stjernespektrum, eller at studere Solprotuberansernes i for-skjelligt farvet Lys betydelig modificerede Skikkelser, maa altsaaUdtræksroret paa Refraktoren forsynes med Skala og skarpeMærker, og Spektralspalten derefter særligt indstilles, hvergangman fra den ene Zone gaaer over til en anden 1 ). Allerede vedat opsøge de forskjellige Stillinger, i hvilke den resp. i B-Liniens,i h-Liniens . . . Lys skinnende Solvand fremtoner skarpest, bliverman vaer, at Spaltens Forskydning langs Axen af et ti TommersObjektivsystem af sædvanlig Brænd vide, beløber sig til en heelTomme. Imidlertid ere disse Forhold dog først ganske nyligbievne tilbørligt undersøgte af den erfarne italienske Spektral-analytiker Lorenz on i 2 ). Denne Forfatter har paavist, at naarman ved n og n' betegner respective Crownglassets og FlintglassetsRefraktionsindices (Brydningsforhold), altsaa Dispersionsforholdeteller Forholdet imellem de farveadspredende Kræfter ved

dn' n—1

dn ‘ n'—1’

endvidere den principale Bræudvide ved P, bliver

n'—1 — (n—1) /)'dn'

hvor d‘ tillægges den Værdi, som antager for Spcktralstriben x,

’) At desuden Spektralkikkertens Ocular ligeledes bliver noget at for-stille, eftersom man observerer i den ene eller anden Lysart, er enheel anden Sag. Denne særlige Forskydelse er dog kun ringo; paadens Nødvendighed henleder allerede Fraunhofer Opmærksomhedeni sin beromte Afhandling: Determination du pouvoir réfringent etdispersif de différentes espéces de verre etc. i Schumacher, Astron.Abhandiungen II. pag. 23.

2 ) Osservazioni spettrosc. del bordo solåre fatte nel R. Osserv. di Padovadurante l’anno 1871, i første Hefte af P. Tacchini Memorie dellaSoc. dei Spettroscopisti Ital. Palermo 1872, pag. 10 o. f. — Lorenzonihavde allerede tidligere i Korthed behandlet denne Gjenstand iAstronom. Nachrichten No. 1867, Bd. 78; jeg vil dog herganske bortsee fra denne første Meddelelse, der tillige indeholdt enlille Unøiagtiglied i Beregningen.