41

udpræget, idetmindste efter Billedet i den Kjøbenliavnske Refraktorat dømme.

Særligt med Hensyn til Regio Hugeniana og de Egne,der slutte sig nærmest dertil, vedføier jeg, efter de forskjelligeAfbildningers Sammenligning indbyrdes og med mine egne Iagt-tagelser, endnu følgende Antegnelser.

Paa Nordgrændsen bar jeg aldrig seet de to store, mørkeBugter lige under Trapezet fremtræde saa skarpt og paafaldende,som paa Rosses Afbildning; ogsaa mangle de aldeles hos Liapounow(Observations, PI. III) og skjelnes kun ubestemt hos Bond ogSecchi. Det er i Virkeligheden kun mørkere Mellemrum imellemto lange, bøiede, haleagtige Arealer, der, dreiende af mod Vest ogNordvest, tabe sig først langt borte paa Grændsen mellem RegioPicardiana og Regio Derhemiana.

Hovedmassens -Ostspids (mærket B i Struve’s Diagram,PI. II; X hos Rosse) er utvivlsomt bøiet noget opefter, og gaaerikke jævnt over i Udspringet af Proboscis major (rostrum). Ordenehos Rosse „curving slightly in opposite directions“ udtrykke bedsti nærværende Tid den Maade, hvorpaa Overgangen finder Sted.

Om Partiet hiinsides Vestkanten af Sinus Gentilii har jegovenfor bemærket, at jeg ubetinget holder paa min Opfattelse,som her i alt Væsentligt nærmer sig den Rosseske Afbildning, ogaf den Bondske ikke modsiges. Dermed harmonere dog kundaarligt de Antydninger, til hvilke Liapounow’s Diagram paa detteSted indskrænker sig. De stærke og noget uformelige Lysmasserendelig, som hos Secchi — imellem K L, 12, paa den RomerskeTavle —■ i Giands endog synes at rivalisere med de mest frem-trædende Dele af Regio Hug., existerede der ikke i den Tid,mine Observationer omfatte.

Sinus Lamontii har jeg saagodtsom altid funden opfyldtmed temmelig stærk Taage; heromkring synes imidlertid Lysfor-holdene saa lidt constante, at det undertiden kan blive vanskeligtnok blot at gjenkjende de enkelte Objekter. I det tilgrændsendeHemicyclium Liapunovii har der siden O. Struve’s Under-søgelser i Aaret 1801 rimeligviis fundet stærkere Lysskifter Sted;

6