struktur, men ingen lagning, er for det meste af noget grovere korn og gjennem-gaaende rødlige af farve, de er gneis-graniter. Underordnet i gneisen forekommerglimmerskifer, hornblendeskifer og kvartsskifer samt smaapartier af forskjelligegabbroer og dioriter m. m. Særskilt interesse opvækker labradorstenzonen medsin skjønne bergart bestaaende af labrador, mest hvid, og hornblendemiueraler,hyppigst ved diallag, hvortil gjerne slutter sig granat. Bergarten viser som oftestparallelstruktur. Paa oversigtskartet er særskilt anmærket den meget massivegneis-granit ved Lysefjorden.

Hvad lagenes fald paa Bergenshalvøen angaar, saa er dette i den nævntehalvcirkelformede zone ved Bergen og i de tilstødende strøg udad og middelssteilt; forresten er det meget steilt til lodret. Omkring Os er faldet steilt modnv. Disse bemærkninger om faldet gjælder kun ganske i det store taget.

Egnen omkring Osøren.

I landskabets relief udhæver sig to hinanden korsvis overskjærende linjer(se detaljkartet). 1. Mobergsjøviklinjen. Dalstrøget fra Mobergvik ved Os-øren mod nv. over Ulvenvandet til Sjøvik. 2. Tyssedalslinjen. Den brat ned-skraanende Tyssedal og dens fortsættelse mod sv. over det nordlige af Ulven vandtil Hagevik. I disse to linjers krydsningspunkt ligger Ulvensletten. Parallelt medden første linje er Skeisosen i v., parallelt med den anden er Heglandsdalen.

Et andet træk i dette landskabs bygning er det omkring 200 fod høieplateau, som strækker sig langs søen, og som vestenfor Lifjeld naar sin størstebredde. Gaardene Askevik, Grindevold, Moberg, Hauge ligger paa det. Deter rigtignok gjennemfuret af dale og forsynet med mindre høider, men dog idet hele taget tydelig udpræget. Dets skraaning ned mod søen er brat, de størrefjelde rager steilt op indenfor. Som man ser af kartet, synes plateauets udbre-delse ikke at staa i noget forhold til de egnen sammensættende bergarter. Jeghar tænkt mig, at det betegner en gammel havstand, nærmest en præglacial, alt-saa skulde være noget, der svarer til strandlinjerne, men i langt større maal. Ensaadan fjeldfod er forresten ikke noget enestaaende om fjeldene ved vor vestkyst.Nærværende forfatter har saaledes tidligere omtalt lignende om end mindre udprægetplateauformede afsatser fra Søndmør. 1

Afsnittct: „Havets Virkninger i det Store“ i „Træk af Havets Virkninger paa Norges Vestkyst. 1Nyt Mag. for Naturvid., 22 Bind, 1877. p. 225.