Om gneis og giieis-granit.

IVledens vi i det foregaaende har beskrevet forskjellige siluriske gneiser,hvis oprindelse af sparagmiter er antydet, er der en hel del anden gneis, fornem-lig fra Ulrikens gneisfelt, hvis dannelsesmaade staar endnu dunklere for mig.

Trykvirkningerne er derirnod her aabenbare. Gliminerbladenes stillingviser sig i flere tilfældc at være uafhængig af lagningen. De optrædende grov-kornede gange har tildels faaet et umiskjendeligt strukturens stempel af de sammetrykkrafter, som har betinget strukturen af den omgivende bergart. Oplysende idisse henseender er fornemlig de herlige sprængninger ved Sørfjorden langs dennyanlagte Vossebane.

Gneis med transversel skifrighed. I de nævntø. sprængningertræffer man smaafolder, i hvilke man nu og da klarligen ser, at glimmerlamellernestaar paatvers af lagningen, idet dog samtidig stillingen fuldkommen stemmeroverens med den omgivende bergarts lagning. Omstaaende, i naturlig størrelse ud-førte tegning, er fra et punkt mellem Indre Sognstad og Romslo, saavidt erindresfra den vestlige munding af den herværende lille, 38 m. lange tunnel.

Denne samme transverselle skifrighed er, som før nævnt og paa en tegningfremstillet, ogsaa iagttaget ved den foreløbig saakaldte grønne gneis ved Trenger-eid, side 73. I den gneislignende sparagmit ved Kuven iagttoges, at glimmer-bladene tildels skjærer lagningen under en spids vinkel. 1

1 Gneis med transversel skifrighed fra Telemarken findes omtalt af Keilhau i „Gæa norvegica“,p. 428. Ved det af Kjerulf beskrevne og afbildcdc „kvartsfjeld“ fra Hittcrdal „Udsigt osv.“,p. 81, har man, idetmindste tildels, en parallclstilling af glimmeren overensstemmende med denvildledende skifrighed. Hidhcnhørendc iagttagelser fra Schwciz linder man hos Baltzcr (1. c. p.192 etc.) med flere.