— 19 —

Mod nø. ikke langt herfra ser man ved søen et meget vakkert lidet gneisleiei konglomeratet (Fig. 13). Gneisen er finkornig, graa. Rent petrografisk taget ser denud næsten som en granit, idet den kun tildels viser parallelstruktur; i dette tilfældeer glimrnerbladene ikke altid ordnede parallelt med leiets større dimensionsfiader,tildels staar de ogsaa anderledes. Et stykke længere mod nø. ser man i kon-glomeratet. et parti gneis, som er kruset i paafaldende skarpe smaafolder.

Fig. 13.

iSåfÆ.

tal

m \

i/i/m P

Finkornet, graa gneis i fladtpresset konglomerat.

Lien ved Samnangerfjord.

Med det samme vil jeg her meddele, at jeg fra Lien har vandret mod sv.langs den steile kyst; man kommer snart ind paa hornblendeskifer og hornblende-sten; dernæst passerer man, kort før Skavhellen, en gneiszone. Ved Skavhel-Ien staar igjen hornblendeskifer. Herfra reiste jeg i baad til Hatviken: kvarts-førende talkglimmerskifer.

d. Kvartsøiegneis.

„Gneys von Ous“ kaldte Naumann denne bergart; Hiortdahl og Irgensbetegnede den som kvartstalkskifer. Den typiske kvartsøiegneis er en ka-rakteristisk, let gjenkjendelig bergart. Omstaaende tegning er fra en forvitret, lodretfjeldvæg, som var parallel med faldretningen. Den skal tjene til at vise struk-turen. Øinene bestaar af hvidagtig kvarts; denne er dels kornig, sammensat afsmaaindivider, men opviser undertiden ogsaa større individualiserede partier. Re-sten af bergarten er væsentlig en lys, grønlig gul, finkornet til tæt feldspat. Etog andet sted sees et større individ, som viser gjennemgange. Undertiden serman paa saadanne med lupe tvillingstribning. Feldspaten gjennemtrækkes af smaahinder bestaaende af klorit, der tildels erstattes af sort glimmer; ogsaa lidt hvid

2 *