— 21 —

anden temmelig mægtig, glimmerfattig, lys, middelskornet gneisart, hvis parallel-struktur paa grund af dens glimmerfattigdom var meget lidet udpræget. Saavelsort som grønlig glimmer er seet. Grænsen mellem kvartsøiegneisen og det over-liggende konglomerat sees vakkert blottet ved Mobergvold; den er her aldelesskarp. Nogen særegenhed ved gneisen paa grænsen blev ikke bemærket.

Dette var derimod tilfælde et andet sted, nemlig ved de gaarden Rød til-hørende nøster, Rødshellen i nø. for Hatviken udenfor kartet. Man har her istrandklipperne en vel blottet grænse mellem mobergkonglomerat (gode lag fal-dende omtrent 60° mod nv.t.n.) og overliggende typisk kvartsøiegneis. Nærmestgrænsen viser denne et eiendommeligt udseende, idet smaapartier af den udson-drer sig som nogetsæregent; man faar her indtryk af, at disse er udpressede ruhe-stene, og at kvartsøiegneisen altsaa skulde være en klastisk bergart.

e. Søndre lerglimmerskiferzone.

Lerglimmerskifer forekommer fornemlig i to zoner, hvilke begge er fos-silførende. Da lerglimmerskiferens petrografiske beskaffenhed i det store taget eromtrent ens i begge, omtales den her under et. Alle de hidhenhørende bergar-ter er tyndskifrige; man har mørke, matte eller kun skimrende skifere, og man harsortagtige oggraa, glinsende skifere; disse bliver mere og mere udpræget glimmer-førende, indtil fuldstændige muskovitskifere. Disse bergarter, hvoraf flere varie-teter specielt skal omtales i det følgende, er saagodtsom overalt smaarynkede.Slaar man et haandstykke, er skiktfladen ikke plan, men viser en hel del smaa,langstrakte bølgerygge, den ene ved siden af den anden. Undertiden ser man flererynkesystemer, som krydser hverandre; det ene kan for eksempel optræde somen ganske fin rynkning, der under en vinkel skjærer et system af større smaabøl-ger. Bølgerne er undertiden steilere til den ene side end til den anden og lig-ner i denne henseende vandbølger, der drives frem af vinden.

Krystallinsk kalk, mest graa, forekommer paa forskjellig vis i skiferen.

Vi skal nu særskilt omtale forskjellige lokaliteter i den søndre zone,Naar man fra stranden ligeoverfor Jeiterø sydvestligst paa vort kart gaar mod sø..kommer man straks til et lag graalig og hvid marmor, der er temmelig ren, menher og der indeholder lidt kvarts i nyrer. I sydøstlig retning for marmoren føl-ger omtrent 30 m. mobergkonglomerat og saa kvartsøiegneis.

Skiferen mellem her og Særvold indeholder adskillig kalk, der gjerne er ud-skilt i smaaknoller. Ved gaarden Storejms sommerfjøse forekommer et større lagaf graalighvid marmor. Skiferformationens mægtighed er paa dette sted vel somved Særvold, hvor jeg anslog den til omkring 100 m. eller noget mere.

Ogsaa ved Særvold indeholder skiferen kalk, endvidere er saadan specieltnoteret ved den sydvestligste lade paa Ytre Tuen. En indleiring af en bergart,som formodedes at være gneis, iagttoges ogsaa her; snart skal vi gjøre bekjendt-