— 25 —

er fladtpressede, og i hvilke den sorte glimmer øiensynlig spiller samme rolle somhornblendekrystallerne i konglomeratet ved Hagevik, som vi senere skal beskrive.Paa den anden side er der ogsaa bergarter, som jeg ikke ved foreløbig at betegneanderledes end som kloritiske skifere. Tildels har man ogsaa en brudstykkeberg-art, ikke opfyldt af klorit, men af et lysere mineral, vel talk. Ved Lundetræ harman muskovitskifer tildels med granat.

Som man ser af kartet, kiler den omhandlede sparagmitzone ud modsv. Jeg har tænkt mig muligheden af, at en del af de herværende gneiser kundevære den samme lagrække i en anden facies, men ellers ikke nøiere undersøgtforholdene med dette for øie.

f. Zone med kalkførende gneis.

Under denne betegnelse har jeg sammenfattet den gneis, som støder nær-mest op til saussuritgabbroen. En varietet, der synes at staa kvartsøiegneisentemmelig nær og er særdeles karakteristisk, bestaar af en tæt, gulagtig-grøn(delvis ogsaa hvid) feldspat, lignende den omtalte gneis’s, og af kvarts, som er til-stede i ganske underordnet mængde og for det meste optræder i lidet skarpt om-grænsende korn; bergartens parallelstruktur betinges af temmelig rigeligt optræ-dende sort, skjællet glimmer. Kalkgehalt er iagttaget ved gaarden Tuen, hvor berg-arten bruser for syre.

Denne gneis, der af feldspaten faar en gulgrøn farve, udgjør gneiszonen fra Ul-venvand mod nø. forbi Borgen. I resten af gneiszonen optræder den ikke alene, mensammen med graa gneiser, der fører sort glimmer. Det sted længst i sv., hvor jeghar iagttaget den gulgrønne varietet, er ved Indre Tuens huse, hvor der ligger vakresprængte blokke af den; disse skal være opgravne af jorden i nærheden, hvor denrimeligvis maa forekomme i fast fjeld. Under mikroskopet viser feldspaten sig kunundtagelsesvis at være forsynet med tvillingstribning; hyppigere ser man den sam-mensatafto individer (karlsbadertvillinger?). Feldspaten er for det meste opfyldt afde samme dichroitiske smaasøiler, som vi har omtalt under kvartsøiegneisen, og somer det, der giver den farve; nogle mere rundagtige korn synes at være epidot. Kvartser sparsomt tilstede; den indeholder vædskeindeslutninger med blærer, som under-tiden sees at være i bevægelse. Endvidere sees kalkspat, apatit, lidt af en jernerts.Umiddelbart ved husene har man mineret i en graa gneis; den er ogsaa kalkfø-rende og ligner foregaaende, men indeholder kun hvid feldspat og, ved siden afden mørke glimmer, ogsaa lys saadan. Bergarten er skifrig; men glimmeren optræ-der dog ikke i saa rigelig mængde, at jo ikke hos denne gneis (som ogsaa hosforegaaende) feldspaten overalt skinner frem paa skifrighedsfladerne. Under mi-kroskopet ser man, at feldspaten ikke indeholder de grønlige smaasøiler, som hosforegaaende varietet; de rundagtige korn, som formodes at være epidot, sees deri-mod. Kalkspaten, som her er rigelig tilstede, udfylder ligesom hulrum.