Buch 
Silurfossiler og pressede konglomerater i bergensskifrene / af Hans H. Reusch
Entstehung
Seite
29
JPEG-Download
 

29

dor eller en nærstaaende plagioklas. Begge bergarter staar iinnigster Verbin-dung og optræder sammen paa samme maade, saa distinktionen dem imellemvæsentlig kun har petrografisk interesse.

Den første figur er en ganske skissemæssig tegning af en 15 m. høivæg i et særdeles vakkert stenbrud ovenfor Bøhrigen. Jeg udførte min tegninguden at have for mig den mere detaljerede, som Dathe for et par aar sidenhar givet af den samme fjeldvæg. Det interesserede mig netop at vide, hvormeget spillerum den individuelle opfatning har ved fremstillingen af et saadantprofil som det herværende. Sammenligner man de to tegninger, finder manret god overensstemmelse. Dathes zone II. og IV. ser man saaledes straks paaden her meddelte tegning, der forresten, som sagt, kun er en skisse og ikke til-sigter mere end at illustrere forholdene i sine største træk.

Min næste figur fremstiller derimod detaljeret et lidet parti ved 0 paaforegaaende tegning, paa et sted altsaa, hvor gabbroen er adskillig opblandet medhornblendeskifer.

Fig. 18 .

VI iB i'1rVI 1

yiv.jk

tr vo't

Granit ?

mm

'W*

«1

t

Skifrig gabbro (fattig paa feldspat).

Flasergabbro. Biihrigeu i Sachsen.

Det mørke er finkornig hornblendesten, tildels hornblendeskifer med udpræget skifrighed.

Det lyse, prikkede og stregede er gabbro, dels uregelmcessig kornet, dels med parallelstruktur.

X: En let forvitterlig, vanskelig bestembar, som det synes, hypersten- og glimmerførende varietet af* hornblendeskiferen.

Den næste tegning viser en lokalitet, der illustrerer den eiendommeligesammenknytning, som kan finde sted mellem gneis og gabbro, ved hvilken gneisenindgaar som en bestanddel itiasergabbroen. Det samme har jeg ogsaa havtanledning til at iagttage i vor saussuritgabbro; men jeg har ikke der havt saagunstig anledning til at observere detaljerne.

Fig 20. (fremdeles næste side) fremstiller i større maalestok det lille paategningen ovenfor indrammede parti. Her er ikke alene strukturen i sin almin-delighed angivet; men labradoren og de mørke mineraler er afkopierede efter na-