— 33 -

I det citerede skrift 1 omtales ogsaa den nærliggende, af grønsten dannedeørække i nv. for Sulenøerne. Uregelmæssig kornet, finkornig grønsten optræder irundagtige eller linseformede klumper paa % m. til flere meter; rundt disse snorsig en mere skifrig bergart, der forresten ikke synes at være meget forskjelligfra klumpernes. Bergarten faar ved denne bygning som antydning til lagning;undertiden kan den endog være udpræget laget; men andetsteds er den igjentemmelig massiv.

Vi vender nu tilbage til egnen ved Os ør en.

Allerede Naumann havde erkjendt saussurit som bestanddel af sin „Gnin-stein“. Den sikre bestemmelse af den omhandlede bergart skyldes Hiorthdahl ogIrgens, som bestemte saussuritens specifiske vægt og analyserede den.

Spee. vægt 3.19

SiO ,.

.... 42.91

Al 2 0 3 . . . .

.... 31.98

Fe s O a . . . .

.... 0.19

CaO .

.... 20.94

MgO .

.... 0.81

k 2 o .

.... 0.18

Na 2 0 .

.... 2.31

99.32

Saussuriten er hvidlig, fin-krystallinsk Dæsten tæt, skimrende af smaa krystal-flader eller gjennemgangsflader. Under mikroskopet ser man væsentlig et aggregataf korn eller søiler, hvilke sidste mellem korsvis stillede nikoller bliver mørke i skjævstilling. Enkelte individer, ved hvilke forresten intet særeget var at iagttage, ud-mærker sig ved en eiendommelig blaa polarisationsfarve. Saussuriten og berg-artens anden bestanddel, lys, grønlig diallag, er tilstede i forholdsvis meget for-skjellig mængdé. Er førstnævnte mineral det overveiende, danner det som engrundmasse, hvori diallagkornene, der hvert synes at bestaa af et eller nogle faaindivider, ligger indstrøede. Diallagkornenes størrelse er meget forskjellig, framindre end en erts til en valnøds og mere. Man ser ofte, at et enkelt individ,kjendelig paa sin skinnende gjennemgangsretning, er opfyldt af saussurit, under-tiden i den grad, at det er opløst i isolerede smaapartier. I haandstykker erstrukturen gjerne uregelmæssig kornet; undertiden kan man dog ogsaa slaa saa-danne med udpræget parallelstruktur. Tydelig laget saussuritgabbro omtales idet følgende.

Medens de øvrige led af fj eld bygningen strækker sig udenfor vort kartsgrænser, finder, som allerede aflagt paa det af den geologiske undersøgelse ud-givne blad „Bergen“, saussuritgabbroen sin afslutning mod sv. ved Skeisosen. Her

1 Pag. 108.

3