I

— 40

serpentin med et iliggende mørkt mineral, maaske diallag. Saussuritgabbroen østen-for Ulvenvand er temmelig vekslende med mere grovkornede og mere finkornedevarieteter. I disses fordeling har man en i stort maal udviklet struktur, der stry-ger i sv. til nø. og staar nogenledes lodret, men som ikke i detaljen lader sigeftervise overalt. Ved hovedveien henimod Bangtjern har man en udpræget„flasergabbro“. Her optræder finkornede, feldspatførende hornblendestene, delsskifrige, dels uregelmæssig kornede; i disse forekommer indesluttede partier af saus-suritgabbro, som tildels viser parallelstruktur.

Angaaende Vardefjeld har jeg følgende notiser. Ser man ud over nordsidenaf det fra høiden ved Vagtdal, viser der sig, tegnet ved overfladens form, en lagning,hvis strøgretning er den ellers i egnen sædvanlige. Naar man derimod gaar henover terrænet, ser man ikke videre til lagningen; mere finkornede og mere grov-kornede partier veksler, tildels ganske uregelmæssig. Man kan opfatte det, som atklumper af den ene ligger indeni den anden. Tildels sees dog ogsaa virkelige spor aflagning. Nede mod elven, som rinder ud af Mørketjern, bemærkes flere smaafjeldrygge omtrent parallelle med elvens løb. Man kunde her maaske tænke sig,at bergartens struktur bøiede sig efter bergarten i det øverste af Vardefjeld, somer særdeles massiv, uden at spor af lagning saaes.

Paa nordskraaningen af Vardefjeld saaes etsteds stærk grøn finskjællettalk at optræde sammen med diallagen. Det samme er ogsaa iagttaget etstedslængere mod ø. henimod hovedveien. Saussuritgabbroen fra dette sted, fra Varde-fjeld og fra strækningen i n. for Kuventræ viser under mikroskopet meget tydeligdet side 33 omtalte aggregat af søileformede krystaller.

Saussuritgabbroen ved Oselven har jeg passeret saavel paa elvens øst-som vestside; den forholder sig som omtalt fra Vardefjeld. Klippen vestenfor Os-elven, der hvor den rinder udaf Tyssedalsvand, er en temmelig finkornig „grøn-sten“. Den nordøstlige del af saussuritgabbrofeltet har jeg ikke faaet tid til atundersøge. Blot at udrede forholdene paa Heglandsdalens høie, steile og tildelsutilgjængelige nordvestside vilde være et arbeide, som vistnok krævede adskilligeuger, naar det skulde udføres i detalj.

Her kan dog tilføies en del observationer, som jeg gjorde paa en vand-ring fra Tyssedalens øverste ende, der ligger udenfor vort kart, til Øvre Eideet stykke i nø. forHegland, ogsaa udenfor kartet. Man har for sig en nedstig-ning, der ikke er synderlig lang, til Midthus, som ligger nede i Heglandsdalen. Manvandrer først over saussuritgabbro, dernæst ved en bæk (vel den, som kommerned ved Midthus) over hvidlig marmor; saa følger noget kvartsøiegneis og derpaaigjen saussuritgabbro. Her er altsaa saussuritgabbrofeltet svundet meget ind ogomslutter kvartsøiegneis med marmor. Desværre fik jeg ikke paa grund af omstændig-hederne (det var sent paa dag og uveir) undersøge forholdene nøiere. Fra Midt-hus gik jeg kjøreveien mod sv. Ved Tveit har man gneis med sort glimmer,saa gaar man over kloritskifer og glimmerskifer strygende som dalen. Isskuring

I