— 121

forklaring, end at gneis- og granulitsubstans i form af aarer er presset ind frade hosleirede lag, idet fjeldet paa vedkommende sted har været plastisk understærkt trylt og høi temperatur. * 1 I forbindelse hermed bør vi ogsaa erindre de igneislagene indeholdte brudstykker. Se side 55. Det er paa en maade et modstykke.At gneisen fra først af kan have indeholdt brudstykker af fremmede bergarter erikke ganske usandsynligt, men jeg kan dog hellere tænke mig, at saadanne senere,naar bergarten var plastisk og i bevægelse, kan være kommen ind i den. Atbrudstykkerne under disse sidstanførte omstændigheder kan blive opsplittede somside 51 og 58 afbildet er ogsaa tænkeligt.

Vi vil nu med nogle ord ogsaa omtale formen af selve fjeldbygningens led,af lagene, saaledes som vi lærer dem at kjende noget mere i det store taget, i vor

Mcdens formen af stykkerne i brcccion ved Trengereid er i saa særdeles høi grad paavirketaf t.ryk, representerer brecoion ved Kristiania den anden yderlighed, meget ringe paavirkning.En mellcmstilling indtager en anden forekomst, som jeg har havt anledning at se, nemlig vedOttendorfcr Miihlc nær Bøhrigen i Sachsen. I det herværende store stenbruds vægge staar tem-melig steiltstaaende grønskifcrlag. Enkelte af disse er opsprukne; nogle er opløste i kantedestykker, dor kun er en liden smule forrykkede indbyrdes; andre er derimod blevne til en formeligbreoeie, hvis stenc er tilrundedc. Maadcn er det ikke ganske let at beskrive; de er ikke til-rundede som rullestene paa alle kanter, men de har faaet en del af sine sider afslidte. Dette erskeet ved indbyrdes gnidning under presset, hvorfor man ogsaa ser speil paa stenene. Tænkerman sig en saadan breoeie knuget af vældige kræfter, da maa en bergart, som vor gneis vedTrengereid, kunne fremkomme. De omhandlede grønskiferbrcccier er beskrevne af Rothpletz(„Uebcr mechanische Gcsteinsunmwandlungen bei Hainichcn in Sachsen.“ Afsnit II. „Die Brcccie-bildung des Aktinolithschiefers oder sog. Griinschiefers von Hainichen, w Zeitschr. d. Dcut. gcol.Gcscllsch. XXXI. Band. 1879, Pag 174).

Følgende iagttagelse fortjener maaske ogsaa en plads i denne forhindclse: En i linser op-dclt bergart er serpentinen ved St. Florent i v. for Bast.ia paa Corsica. Denne, som jeg harhavt anledning til at iagttage sammen med prof. Brøgger, forekommer i disloeerct terræn (efterHollande earbon). Den er sammensat af 10 til 20 cm. store linser, der er beklædte med et lyst,grønligt, asbentlignende mineral, hvilket adskiller den ene linse fra den anden. Denne linsestruk-tur gjør, at serpentinen i det store taget faar et slags skifret udseende. I denne serpentinvarietetoptræder undertiden større, uregelmæssigt afrundede partier af serpentin uden asbost. Rundt omdisse synes den ved linsestrukturen frembragte skifrighed at sno sig.

1 Ved Sognæskol i n. for Sognefjordens munding („Konglomerat-Sandstenfelterne“, Pag. 98) fore-kommer, som ovenfor nævnt, indleiret i skifer store linseformedc lag af en middelskornet, hvid,kvartsfattig feldspatbergart tildels med lidt granat og lidt mørk glimmer. Nær det øverste afSognæskol ligger denne bergart over lerglimmerskifer, i hvilken den nær grænsen sender enmængde smaa-aarer. Dette er efter min mening det samme forhold som ved Osøren, blot at viikke her med samme Bikkerhed kan føre aarerne tilbåge til det hestemte lag, hvorfra de harsit udspring.

Som bekjendt kan man ogsaa se mærkelige uregelmæssigheder i ganske nye lag, der er sattei bevægelse under stærkt tryk, nemlig under vægten af henover dem glidende isbræer; de kanfaa stærkt bølgende grænsciladcr, ja det ene lag kan sende lange, tynde, fingerformede forgre-ninger ind i det andet; i nogle tilfælde kan ogsaa det ene lag indcslutte brudstykker af detandet. Udmærkct smukt ser man, som Fuchs allerede har beskrevet, disse fenomener ved tegl-gruberne paa Wiener- og Laar-Berg i s. for Wien foruden andre steder i samme egn. Lagetrullestcnsgrus (diluvium og „belvedereschotter“) er her presset i uregelmæssige udbugtninger ogforgreninger ind i underliggende tertiære ler- og sandlag. I disse udbugtninger kommer natur-ligvis rullestensgrusctB lagning til at sno sig paa forskjellig vis, men det skulde ikke undre mig,om man ikke ogsaa i nogle tilfælde skulde faa se stenenes stilling mere direkte paavirkede aftrykket, idet de nemlig er bragt i en parallelstilling uafhængig af lagningen (altsaa noget til-svarende til transversalskifrigheden). Nogle iagttagelscr, jeg har havt anledning at gjøre, synes