— 14 -

lyst, gulagtig grønt, forholdsvis svagt dichroitisk mineral og noget kalkspat. Detgulagtig grønne mineral viser undertiden parallel-sprækker ; jeg er tilbøielig tilnærmest at holde det for epidot.

Hvad de i hornblendeskiferen optrædende større gneislag angaar, saaer disse finkornige og indeholder kun lidet glimmermineral (sort glimmer og kloriter seet). Leierne er i dagen hvide ved forvitring, Deres mægtighed er megetvariabel; det samme leie kan et sted være henimod 2 m. mægtigt og faa skridtderifra kun '/ 2 m. mægtigt; undertiden udvides et leie pludselig, et andet stedkan (tet ganske fortrykkes. Disse uregelmæssigheder er, formoder jeg, frembragte,

Kvarts.

Fig 8 og 9.

m«m

wSm

mm

Wzm.

Uregelmæssigheder ved gueisleier i hornblendeskifer.

a er flnkornig, graa gneis med sort glimmer og klorit. — b er hornblendegneis med smaa zirlige horn-blendenaale istedetfor eller ved siden af glimmer og klorit. — X er uregelmæssig kornet hornblendesten.

Hesten er hornblendeskifer.

idet vedkommende bergarter har været udsatte for stærkt pres og herunder harværet plastiske.

Naar man lander vestligst i Moldevigen og derfra gaar mod nv. op ihovedveien, finder man, efterat have passeret talkglimmerskiferen i hornblendeskiferenen indleiring af kloritskifer. Heri forekommer igjen et omtrent V s m. mægtigt lag,der ligner den foran afbildede granulit men ingen granater indeholder. En særegen-hed er det, at hornblendekrystallerne her er anordnede i smukke stjerneformederosetter paa optil 3 a 4 cm. i diameter.

Paa den videre vandring passerer man flere glimmerfattige gneiser, somdanner opstaaende rygge, medens det mellemliggende, (af sten, moræne) dækkedeterræn væsentlig synes at bestaa af hornblendeskifer. Henimod hovedveien støderman paa en med parallelstruktur forsynet, smaakornet bergart, der væsentlig synesat bestaa af feldspat og klorit. Under undersøgelsen kaldte jeg foreløbig dennøbergart, som man ogsaa møder andensteds, for „protogingneis“. Indleiret i den varigjen almlndelig gneis af noget grovere korn.