— 15 —

Allerede Naumann beskriver gneisen i nord for Hatviken. Før man kommertil den af ham beskrevne varietet, passerer man andre, saaledes en gneis med lysglimmer, endvidere „protogingneis“ og noget saussuritgabbro. Den høideryg, somgneisen her danner, synes ikke at være saa udpræget, som man faar indtryk af etterNaumanns beskrivelse.

c. Konglomerat med forskjelligartede rullestene.

Den bergart, som vi her skal gaa over til at betragte, kaldte jeg underundersøgelsen for mobergkonglomerat efter det sted kort i v. for Osøren,hvor jeg først erkjendte dets natur. Dette navn benyttes for kortheds skyld nuog da i det etterfølgende. Det bestaar af rullestene af forskjellige bergarter, for-nemelig flere, der er rige paa hornblende: diorit og hornblendeskifer; desudenindeholder detgneiser, glimmerfattig granit, en bergart, som jeg antager for epidot-sten samt undertiden enkelte rullestene af kvartsit og kalksten. Konglomeratet harværet underkastet et stærkt tryk, der har bevirktet, at alle stenene er blevnefladtrykte. Dette i forbindelse med en epigenetisk dannelse af mineraler, fornemligglimmer og klorit, har bevirket, at bergarten har et ganske eiendommeligt ud-sende. Rullestenene, der ligger pressede indtil ja tildels næsten indi hverandre,har nu som oftest ikke længere den skarpe omgrændsning som oprindelig; navnliggjælder dette de forskjellige hornblenderige bergarter. Undertiden er konglomerateti den grad udpresset, at rullestenene er blevne til tynde flag, og samtidig er detved rigelig udviklet glimmer saa skifrigt, at man skulde tro at staa foran en slagsglimmerskifer. Forskjellige omstændigher belærer os dog om bergartens sandenatur; den har en bestemt plads i lagfølgen; man kan forfølge den i strøgretnin-gen gjennem overgange til tydeligere konglomerat; naar blikket er bleven nogetskjærpet, kan man ogsaa umiddelbart ved betragtning erkjende den.

Mobergkonglomeratet optræder omkring Osøren fornemelig i to lag, etmægtigere under og et meget tyndere over den bergart, vi i næste afsnit skal om-tale, kvartsøiegneisen. Imod sydvest, i profilet ved Særvold, (fig. 4) hvor lagenestaar lodrette, har man konglomeratet i tre niveauer eller, om man vil, i fire, idet detmellemste af dem deles i to ved et mellemkommende lag af en noget bølgendemuskovitskifer. Om denne er jeg tilbøielig til at tro, at den er fremgaaet af enklastisk bergart, nærmest et konglomerat om end ikke netop af samme art somdet tilstødende. Paa dette sted har jeg dog ikke undersøgt forholdene nøiere;det var ikke specielt til dette, der sigtedes med det ovenfor omtalte glimmer-skiferlignende konglomerat.

Lidt længere inde i landet overskrider man følgende lag, idet man vandreri nordvestlig retning tvers over lagenes strøgretning (kommende fra Lunde som ikkestaar paa kartet, men ligger kort i sv. for Ferstad). Fra hornblendeskiferen medsine gneislag kommer man over et lidet mægtigt, meget fladtrykt mobergkonglo-