— 50 —

dalen her. Man gaar over skifrig, kvartsitagtig sandsten, hældende 80° modnv. I denne forekommer et stykke op i dalen et konglomerat. Bindemidlet erden kvartsitagtige sandsten, der tildels lader sig spalte op efter tynde muskovit-hinder, som gjennemtrækker den. Rullestenene bestaar ogsaa af kvartsitagtig sand-sten. Paa forvitret overflade lader de sig tildels let løse ud og viser sig da tyndtovertrukne med muskovit. Allesammen er de i paafaldende grad fladtpressede.Se fig. 34.

Fra høiden her har man god udsigt mod sv. over den fossilførende zoneved Ulven. Allernærmest i forgrunden har man mod betragteren strygende sand-stenlag, saa følger gaarden Tyssedal, dernæst Tyssedalsvandet. Med punkteredelinjer er hinsides dette betegnet sandstenen, med smaa ellipser konglomeratet ved

Fig. 35.

Lifjeld Strønen, Storevarde Skogefjeld

Saussuritgabbro. med gneisleiet. Dioritskifer m. m.

Saussuritgabbro.

Udsigt fra dalen i nø. for gaarden Tyssedal.

UV = Ulvenvand. Va = Vardefjeld. 8 = Skarfjeld. M = Mørketjern. U = Ulyensletten,

I baggrunden seeB hayet og øerne ved Møgster.

De punkterede linjer er sandsten, yed Ulyensletten mc cl konglomerat.

Det mørkt skraferede er skifere.

Leierne paa Storevarde og Skogefjeld er gneis.

Ulvensletten (U). Foran sidstnævnte, mellem den og Tyssedalsvand, har man defossilførende skifere. En anden skifer sees tilvenstre for sandstenen ved Mørke-tjern (M) og nede ved Tyssedalsvand. Hvad der ligger tilvenstre for sandsten-skifer-zonen er saussuritgabbro, Lifjeld og Vardefjeld (Va). Hvad der ligger til-høire er dioritskifer og nærstaaende bergarter; specielt er her betegnet et parstørre gneislag.

Da jeg var kommen saa høit op i dalen, at jeg ikke længere kunde segaarden Tyssedal, kom jeg ind paa skifer, som staar i temmelig lodrette lag, her