— 59 —

kvartsen tildels overhaand, saa den gaar over til en graa kvartsit, der forresten, ogsaa indeholder lys glimmer og tildels samtidig noget feldspat. Af andre berg-arter her er især at mærke hornblendekloritskifer og kvartsførende kloritglimmer-skifer. Sidstnævnte indeholder kvartslinser og fører mest biotit men ogsaa muskovit.

Længst i sv. is. for Bad land staar, som allerede før bemærket, paastranden kvartsit med lys glimmer, hvilket mineral tildels forhersker, hvorved englimmerskifer fremkommer. Paa nordsiden af Strønen udenfor vort kart har mande samme bergarter, faldende 60° mod sø.

Straks i n. for husene paa gaarden Indre Drange har man finkornet, rød-lig gneis med lys glimmer og kvartsskifer med lys glimmer. Ved selve gaardensbygninger og paa veien til det i sø. liggende Langevand staar glimmerskifer med lysglimmer, tildels rig paa klorit. Bergarten indeholder gjerne rigelig kvarts, ja erendog en kvartsskifer, saaledes heniraod nævnte vand. Lagene staar her somellers i trakten steilt med konstant strøg. Paa den omhandlede strækning er faldnoteret saavel mod nv., som mod sø. Kysten i nø. for Indre Drange bestaar afkvartsskifer med lys glimmer. Neset i v. for Sjøvik bestaar af kvartsførendekloritglimmerskifer. En lignende bergart har man ved Boderne og, som det synes,paa strækningen imellem. Langs veien herfra mod nø. forbi Lysekloster staarhornblendekloritskifer. Høiden, som man passerer mellem Søbøen og det inordvest liggende Spirevik, bestaar af saussuritgabbro eller nærstaaende berg-arter, saaledes en med parallelstruktur udstyret blanding af feldspat og klorit.I det store taget sees her som ellers et strøg nø.—sv. Ved Spirevik observeredejeg graalige, ikke nøiere bestemte, krystalliske skifere strygende steilt nø.—sv.(Naumann omtaler „Thonschiefer“; maaske er det denne bergart, han mener).Ogsaa nogle andre skifervarieteter saaes, saaledes en hornblendeholdig, som til-dels fører nogle smaa kvartslinser. Ved Lysekloster hovedgaards huse staarhornblendeskifer. Gaar man herfra op til den nu sløifede plads Tvetene, har manefter hornblendeskiferen først finkornig gneis med lys glimmer, dernæst grønski-fer og saa noget ovenfor pladsen finkornig til tæt, graa gneis. Fra Lyseklosterhovedgaard af besøgte jeg det i nø. liggende gamle vegstenbrud. Man vandrerover hornblendeskifer. Bruddet har været anlagt i uren talkskifer. Nær hoved-gaarden bør man lægge mærke til bergartørne i den lille afløbskanal, somer anlagt i den hensigt at drænere en herværende myr. Her staar den mesttypiske glimmerskifer og den mest typiske kloritskifer, jeg nogensinde har seet.Begge bergarter bestaar kun af de respektive mineraler og holder indsprængt svovl-kis, glimmerskiferen i vel omgrændsede terninger, begge er de smaafoldede. Enskifrighedsflade viser en sammenhængende hinde af vedkommende mineral ogikke skjæl, navnlig gjælder dette glimmeren. Begge er de mørkegrønne; glim-meren er naturligvis mere stærkglindsende end kloriten. Paa veien til vegstenbrud-det gjorde jeg ved den lille indhegnede havnegang, „Indgjærde“ en afstikker hen tilfoden af den nordvestlige dalside. Efterat have passeret lidt finkornet, graa gneis