— 60

med sort glimmer kommer man til en hornblenderig bergart. Denne er interes-sant derved, at den tildels viser en skifrighed forskjellig fra lagningen. Specieltbemærkes et omtrent 3 cm. bredt lag, som væsentlig bestod af lys, grønlig, smaa-skjællet talk eller klorit med deri udskilte mørkegrønne hornblendenaale, hvilke varindtil henimod centimeterstore. Lagningen var udhævet ved underordnede, gansketynde, hvide lag. Bergarten kan maaske karakteriseres som en meget kloritriggranulit med indleirede tynde fiag af ren granulit. Hornblendekrystallerne laa ikkeparallelt lagningen, men var anordnede temmelig regelmæssig parallelt et plan,som overskår lagningen omtrent under 45° og var nogenledes parallelt stillet medskifrigbeden i den tilstødende, temmelig rene hornblendeskifer. Ogsaa kloritskjæl-lene syntes at ligge i samme plan som hornblendeindividerne.

Der, hvor kjøreveien fra Lysekloster bøier om i sydøstlig retning, staartinkornig gneis med lys glimmer. Feldspaten er rødlig; kvarts faar tildels over-haand i bergarten, saa den gaar over til en graalig kvartsit. Dette er sandsynligvisde samme lag, som omtaltes ovenfor fra kysten nærmest i nø. for Drange.

Ved veiskjellet har man kloritglimmerskifer. Ved veien til Ulven følgernu grønskifer, saa kvartsførende let forvitrende talkskifer, saa ægte grønskifer.Veien til Søpteland gaar først over kvartsførende kloritglimmerskifer, der for-uden klorit fører saavel muskovit som biotit. Disse mineraler dækker skifrigheds-lladerne; paa tverbrud ser man, at bergarten for en væsentlig del bestaar af finkor-nig kvarts i tynde lameller og smaalinser. Ogsaa større kvartslinser iagttages.Senere gaar veien ind paa finkornede gneiser med lys glimmer; den følger vel om-trentlig grænsen mellem dem og kloritglimmerskifer. Paa nedstigningen tilSøpteland gaar man over finkornige gneiser med et par kloritglimmerskiferlagindimellem. '

Det løse terræn.

Isskuringen har flere steder efterladt sine mærker; i det bele taget erdisse dog lidet udprægede i denne egn; dertil har den postglaciale forvitring virketfor meget. Jeg har bemærket skuringsstriber mod sv. i Heglandsdalen og i sydligretning ved Os.

Det løse material ved Skeie og Grindevold i sv. for Os forekommer saa-ledes, at det ikke synes at kunne være tilført af det paa stedet rindende vand;her er nemlig kun nogle usle bække, af hvilke den vigtigste er udløb for en nær-liggende stor myr. Det er sandsynligvis morænegrus, som er afleiret mellemgabbrokupperne og senere er bleven udjævnet af vand. Afieiringerne er nemligoventil begrænsede af flader, der ligger i forskjellig høide, altsaa en slags terras-ser. Senere er de blevne gjennemfurede af de herværende bække.

Ulvenvandets udløb skulde man efter hele landskabets bygning have ventetved Ytre Moberg. Her er det nu spærret ved en grusmasse, der uden tviyl maa