— 61 —

tydes som en tvermoræne. Den lille elv, der danner det nuværende udløb, rindermed steilt fald mellem gaardene Kuven og Indre Moberg. Forholdene er herlignende som ved Sarpsfossen. Saavidt jeg har forstaaet det, er denne berømtefos opkommet derved, at Glommens gamle løb er bleven afdæmmet af ra’et. Oven-for dette ligger som bekjendt flere søer. Idet elven senere har eroderet sig igjennemmorænen, har den truffet underlaget et andet sted end i sin oprindelige, maaskejevnthældende dalbund, den har truffet en steil skraaning og styrter sig nu ned fordenne i fos. Dette er en dannelsesmaade som gjælder flere af vore i dalbundeneforekommende fosse, ligesom det jo er en lignende Rhinfaldet ved Schaffhausen ogNiagarafaldet angives at have; overhovedet tror jeg, man vil finde, at der er engruppe fosser, som er eiendommelige for lande, der har havt en gammel isbedæk-ning, ligesom der er en gruppe søer (Hornindalsvand, Aurlandsvand, Sandvenvandm. fl.), der ligesom Ulvenvandet er afdæmmet af gamle moræner. Af at ensaadan sø nu har udløb i fast fjeld, kan man naturligvis ikke slutte, at den er etklippebassin. Omtrent midt paa Ulvenvandet ved Kuventræ, der hvor Longanesstikker ud, og hvor våndet tillige er meget grundt, finder man en anden tver-moræne. Ved den øvre ende sees terrasser. Den største, hvis overflade dannerden bekjendte exercerplads ved Ulven, skal med sin ydre rand efter en af en officerudført maaling ligge 55V 2 m. o. h. Længere indpaa høiner den sig en smule.

Henimod Vaksinen, i n. for denne gaard, der hvor „Hardangerleiren“ slaaesop om sommeren, har man en terrasse, som er noget høiere end Ulvensletten. Enhaug, som ligger ovenpaa terrassen, er maaske en moræne. Den bestaar, som detkunde sees i en gravning, underst af sandblandet ler, hvori ingen skiktning varat bemærke, øverst af grus med rullesten. I dette saaes en antydning til lagning.

I n. for Ulven, ved Aasen, saa jeg paa stenene i det derværende ved vei-arbeidet blottede morænegrus; jeg kunde ikke opdage andre stene end saussurit-gabbro, grønstene og lignende bergarter samt gneiser. Alt syntes at kunne værefra de nærmeste omgivelser. Det samme var, saavidt jeg erindrer, ogsaa tilfældemed stene ved Os. Med det samme talen er om morænernes stene, vil jeg tiUføie et par ord om forekomsten af løse stene længere i n. udenfor vort kart. Detsynes, at man ikke i s. for vandskillet ved Kallandsvandet finder vandreblokke aflabradorstenen, hvilke længere i n. sees temmelig almindelig. Ved Sandven (S. paaoversigtskartet side 2) ligger saaledes vandreblokke af prægtig labradorsten; hersaaes ogsaa en blok af grønligt konglomerat. Denne maa antageligvis være fraen endnu ubekjendt forekomst (i n. eller nø.?). Ved Milde herregaard i v. herforsaa jeg en blok af stribet graalig kalksten.

I s. for Tyssedalsvand forekommer en endemoræne, i v. for samme vedHetleflaat en terrasse.